Af Lise Fogh, freelancejournalist i Guatemala
I de seneste 10 år har USA strammet sin migrationspolitik betydeligt, så nu sendes der hver uge udokumenterede emigranter tilbage til de mellemamerikanske lande. Nogle bliver deporteret efter at have boet og arbejdet 15-20 år i USA.
Hvordan er det at vende tilbage
En gruppe forskere og studerende på Boston College Law School, USA, har undersøgt forholdene for de deporterede, som vender tilbage til byen Zacualpa og omkringliggende små landsbyer i det guatemalanske højland. Deres undersøgelser er en del af Post-Deportation Human Rights Project under ledelse af professor Daniel Kanstroom, Boston College.
Personlig fiasko
Det opleves som en personlig fiasko, skønt det er resultat af en politisk beslutning. I landsbyen associeres deportation desuden med kriminalitet. Mødrene siger til deres sønner: “Hvis du ikke opfører dig ordentligt, bliver du deporteret”. Altså opfattes de deporterede som nogen, der har begået noget kriminelt, og selv føler de, at de har spillet fallit.
Tung gæld
Et andet problem er, at de deporterede som regel har en stor gæld. Det har kostet dyrt at komme til USA – transporten og ikke mindst coyoten, dvs menneskesmugleren, har taget sig godt betalt. Emigranten har derfor opbygget en stor gæld hos familiemedlemmer i landsbyen. Planen var at afdrage gælden med de gode indtægter i USA. Men nu står den deporterede altså atter i landsbyen, uden penge, uden arbejde og med en stor gæld.
Ubrugelig viden
Mange emigranter arbejder som bygningsarbejdere i USA, og der lærer de fx at bruge moderne maskiner og værktøj. Når de vender tilbage til en lille landsby, er denne nye kompetence helt uanvendelig, for dér findes den slags maskiner og det værktøj overhovedet ikke. Altså har de ikke vundet noget ved deres on-the-job-training i USA.
Uden rettigheder
Mens de opholdt sig i USA uden opholds- og arbejdstilladelser, havde de ingen rettigheder. Når de vender hjem til Guatemala, oplever de, at de heller ikke her har rettigheder – der er ingen social sikring, arbejdsløshedsunderstøttelse elller lignende til at hjælpe dem. De er overladt til selv at klare sig eller få støtte fra familien.
Specielt i Guatemala giver deportation desuden en uhyggelig mindelse om den væbnede konflikt (1960-1996), hvor der skete intern deportation af indianske folk.
Kilde:
Fremlæggelse på V Congreso Internacional sobre Migración y Desarrollo: Procesos de detención y deportación o retorno, Guatemala By, 7. november 2008.
