Den seneste tids konfrontationer i Nicaragua mellem tilhængerne af det liberale parti PLC og det sandinistiske FSLN ser på papiret ud som en forudsigelig krise. Men analytikere i Nicaragua hævder, at der sideløbende foregår et større politisk spil i kulissen.
Af Per Bergholdt Jensen, IBIS Mellemamerika
Borgmesterposten i Managua er det helt centrale punkt i den aktuelle strid mellem regeringspartiet FSLN og det liberale PLC i Nicaragua. Eduardo Montealegre, der var PLCs kandidat til den politisk meget centrale post, har erklæret sig selv som vinder af valget.
Men Nicaraguas øverste valgråd CSE erklærede efter en optælling – der lige som selve valghandlingen blev foretaget uden uvildige observatører – at vinderen er FSLNs kandidat, Alexis Argüello.
Oppositionen mener, at præsident Daniel Ortega har trukket i trådene og at CSE i virkeligheden er marionetter i en massiv omgang valgsvindel, ikke mindst fordi valget foregik uden uafhængige observatører. FSLN afviser disse beskyldninger.
Oppositionen har krævet omtælling af samtlige stemmer i Managua, men CSE har endnu ikke taget stilling til dette krav. På baggrund af de aktuelle klager fra oppositionen har CSE dog besluttet sig for ikke at meddele det officielle valgresultat endnu. CSE har bebudet, at det endelige resultat først vil forelægge den 5. december, hvilket er deadline for at offentliggøre resultater i henhold til valglovens bestemmelser.
Politisk miljø stærkt polariseret
De voldsomme stridigheder i Nicaragua er udtryk for, at det politiske miljø i landet er blevet stærkt polariseret de seneste måneder. Fløjene er trukket op mellem oppositionen, der har samlet sig bag det liberale parti PLC under parolen ”Alle mod Ortega” – og det sandinistiske regeringsparti FSLN. PLC har vedholdende beskyldt FSLN for at manipulere valgene, mens FSLN har beskyldt PLC for at tjene ”oligarkernes” og USA’s interesser.
Imidlertid er denne optrækning af fronter tilsyneladende ikke så enkel. I en analyse af den politiske situation i Nicaragua giver nyhedsmagasinet Inforpress den 14. november, således udtryk for at den seneste tids uro også afspejler en intern splittelse i PLC mellem lederen Arnoldo Alemán og Eduardo Montealegre.
Liberal splittelse
Den Harvard uddannede økonom Montealegre brød oprindeligt ud fra det liberale parti PLC, efter at den korruptionsdømte Arnoldo Alemán fortsatte som partiets leder. Montealegre stillede op til præsidentvalget i 2006 for den liberale-konservative alliance ALN-PC, men tabte til Daniel Ortega.
Imidlertid skiftede Montealegre atter hest, og vendte tilbage til PLC for at stille op til borgmestervalget i Managua den 9. november 2008.
Ifølge den politiske kommentator Asier Andrés Fernandéz lykkedes det Montealegre at få opbakning fra PLC folk i Managua, som er uenige i partiets pagt med FSLN regeringen. ”Pagten” består i at støtte Daniel Ortega mod, at den tidligere præsident Arnoldo Alemán undgår at ryge bag tremmer for at have begået underslæb for 100 mio. US dollar af statens midler.
Imidlertid ser flere Eduardo Montealegres skiftende politiske tilhørsforhold som udtryk for opportunisme.
Montealegre var udenrigsminister i Alemáns regering, og finansminister fra 2000 til 2003 under efterfølgeren Enrique Bolaños.
”Pagten” og politiske rævekager bag uro i Nicaragua
Monica Baltodano – der er revolutionshelt, tidligere FSLN minister og nuværende parlamentsmedlem for det ny-sandinistiske parti MRS – udtaler ifølge Inforpress, at PLC’s leder, Arnoldo Alemán i virkeligheden har været interesseret i at tabe borgmesterposten i Managua til FSLN.
Alemán ønsker at videreføre ”pagten” mellem PLC og FSLN, mens Eduardo Montealegre derimod vil gøre op med både ”pagten” og med Alemán. Den vigtige borgmesterpost i Managua ville have tjent som en god politisk platform for Montealegre op til præsidentvalget i 2011, hvor Daniel Ortega ifølge de endnu gældende regler ikke kan stille op.
