Stigende udgifter til at udsende styrker fra Danmark til internationale opgaver som i eksempelvis det ugæstmilde Afghanistan har fået Forsvarskommandoen til at advare om, at der ikke indenfor den årlige økonomiske ramme på 914 mio. kr. kan udsendes så mange soldater som lovet, skriver Berlingske Tidende torsdag.
Problemet er, at den årlige bevilling ikke stiger, men det gør kravet om flere udsendte soldater. I år skal udsendes 1.400, næste år 1.800 og i 2009 i alt 2.000.
Det er dog ikke første gang, forsvaret har overskredet sine bevillinger til internationale operationer. I 2001 – det sidste år med SR-regeringen – blev udgifterne hertil således overskredet med 450 mio. kr.