USAs præsident, George Bush, sagde fredag, at han vil nedlægge veto imod Kongressens beslutning, der kæder en bevilling på 100 milliarder dollar (knap 550 milliarder kroner) til operationerne i Irak og Afghanistan sammen med en militær tilbagetrækning fra Irak i løbet af 11 måneder.
Kongressen ventes i løbet af få dage at sende vedtagelsen til underskrivelse i Det Hvide Hus, men Bush skriver ikke under på en lov, der indeholder tidsfrister for tilbagetrækning, sagde han ifølge flere nyhedsmedier.