Danske politifolk til Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danske politifolk skal nu udsendes til Afghanistan som led i en EU-styrke, der skal træne og rådgive det lokale politi, skriver flere nyhedskilder mandag.

Den nye politimission blev vedtaget på mandagens EU-udenrigsministermøde i Bruxelles, og den kommer i alt til at bestå af 160 politifolk og op til 70 juridiske rådgivere. Deraf 5 danskere i første omgang.

Størstedelen af politistyrken får base i hovedstaden Kabul og skal efter planen være klar til indsættelse allerede i maj.

Dermed kommer EU efter flere måneders drøftelser langt om længe NATOs ønske i møde. Forsvarsalliancen har længe presset på for at få EU til at tage større ansvar for politistyrkerne, så NATO kan koncentrere sig fuldt om den militære indsats og opbygningen af den afghanske hær.