Afghanistans præsident Hamid Karzai har tilbudt Taleban-bevægelsen fredsforhandlinger efter det blodigste år, siden Taleban blev væltet fra magten i 2001, skriver flere nyhedstjenester mandag.
Flere end 4.000 blev dræbt sidste år, heriblandt 170 udenlandske soldater.
De mange døde skyldes bl.a. selvmordsbomber og andre nye typer anslag, som Taleban har kopieret fra oprørere i Irak.