DET MÅ GÅ endnu dårligere for den amerikansk ledede krigsindsats i Irak og Afghanistan, end de vestlige befolkninger ellers officielt får at vide, skriver Ekstra Bladet indledningsvis i en bister ledende artikel torsdag.
Bladet fortsætter:
Så skidt står det til, at USAs præsident George W. Bush har valgt at udsætte en storstilet sejrsfest for triumferne i de 2 lande. Bush havde ellers sidste år fået afsat 20 mio. dollar – ca. 120 mio. kr. – på forsvarsbudgettet til en formidabel fejring af frihedens fejende indtog i de 2 tilbagestående stater.
Men alle de storslåede jubelparader med polerede støvler og fanfarer for nationens hjemvendte helte er blevet udskudt. Foreløbig til næste år.
Imens står de mange penge og summer på en konto under Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium.
HVILKE planer, vor hjemlige krigskarl, statsminister Anders Fogh Rasmussen, har for festligholdelsen af sejrens stund i Irak og Afghanistan, vides ikke. Men han kan da ikke bare lade som ingenting.
Så sent som i sin tale tirsdag ved Folketingets åbning roste han den danske indsats i kampen mod tyranni og for frihed, 2 modsætninger, det ikke er svært at vælge imellem.
Men de konkrete resultater af denne kamp mælede han intet om.
Forståeligt nok, for det går på jævnt dansk ad helvede til. De demokratisk valgte regeringer er svage og magtesløse i de 2 lande, hvor borgerkrigene ganske vist ikke er erklæret, men ikke desto mindre en daglig, blodig realitet, og hvor de udenlandske tropper betragtes som en besættelsesmagt.
DET LIGNER et vestligt nederlag, men Bush er optimist. Han vil have sin sejr og sin fest.
Ganske vist erklærede han allerede i 2003, at missionen var fuldført, men mere virkelighedsnære personer har åbenbart fået ham overbevist om, at den store fejring af krigene ikke vil være klogt op til et midtvejsvalg, mens amerikanske mænd og kvinder fortsætter med at komme hjem i ligposer.
Derfor står der en sovende konto parat i Pentagon. For Amerika skulle jo gerne have festen, mens Bush er præsident.
HVORDAN Fogh har tænkt sig, at Danmark skulle fejre sejrene i Irak og Afghanistan, er en velbevaret hemmelighed.
Måske står vor statsminister på listen over hædersgæster ved festen i USA som repræsentant for en af de trofaste allierede, uden hvis indsats triumfen ikke havde været mulig. En glad vinkende Fogh i en amerikansk ticker- tape parade vil være et gribende syn.
Muligvis har han også tænkt sig en fest på hjemlig grund. Den er i så fald klogeligt udsat.
Men hvem ved? Måske står der også en hemmelig konto til formålet gemt væk i Forsvarsministeriet. Den er naturligvis langtfra så stor som den amerikanske, men de danske stridskræfter plejer ikke at være helt billige, når de fejrer sig selv.
Om en sådan konto eksisterer, og hvor stor den er, kunne de sædvanlige ‘socialistiske ballademagere’ passende spørge under de tilstundende finanslovsforhandlinger.
HVIS SVARET er, at en sådan konto ikke findes, kunne det tyde på, at statsministeren ikke synes, der er noget at fejre.
Og det har han jo ret i, slutter lederen.
Den ledende artikel stod i Ekstra Bladet torsdag den 5. oktober
