Vesterlændinge ser generelt muslimer som fanatiske og intolerante, mens muslimer i Mellemøsten og Asien generelt ser vesterlændinge som amoralske, egoistiske og grådige, skriver dagbladet Børsen mandag.
Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center i Washington D.C.
“Efter et år, præget af protester over tegninger af profeten Muhammed, et større terrorangreb i London og fortsatte krige i Irak og Afghanistan, er de fleste muslimer og vesterlændinge overbeviste om, at forholdet mellem dem er dårligt for øjeblikket”, skriver undersøgelsens forfattere.