Information: Danske auktionshuse villige til at sælge stjålne kulturskatte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Hverken Bruun Rasmussen, Ellekilde eller Lauritz.com har problemer med at sælge stjålne kulturskatte, viser en rundtur til de danske auktionshuse, ifølge dagbladet Information fredag.

Den 3. Verden er taberen, når kloden i disse år plyndres for sin uvurderlige kulturarv. Vinderen – det er ifølge eksperterne Vestens kunsthandlere og auktionshuse.

Udstyret med skjult mikrofon har Information været i byen for at tilbyde ulovlige kunstgenstande fra netop Kina og Afghanistan. Alle 3 auktionshuse var villige til at aftage, selv om de blev gjort opmærksom på, at genstandene var smuglet ud af oprindelseslandene.

Kunsthistoriker Staffan Lundén fra Göteborgs Universitet, som er ekspert i ulovlig handel med kulturarv, understreger, at både de kinesiske figurer og de afghanske stenfund stammer fra områder, der udsættes for systematisk plyndring.

– Det er dybt uetisk, at de danske auktionshuse er villige til at acceptere den slags, siger han og forklarer, at auktionshusene skal kræve klare beviser fra sælgerne på, at den slags arkæologiske fund ikke er illegalt opgravede og udført.

– Ved at acceptere kulturgenstande uden forhistorie bidrager auktionshusene til plyndringen og destruktionen af verdens kulturarv, anfører Lundén over Information.