CIA driver fængsler i 8 lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den amerikanske efterretningstjeneste driver hemmelige fængsler i 8 lande. Fangerne, som CIA tilbageholder i dette globale, hemmelige system er i alle henseender berøvet retssikkerhed og beskyttelse af international ret og konventioner, rapporterer DR Online onsdag.

Fangerne er bogstavelig taget forsvundet, og ingen myndighed – ud over CIA og deres samarbejdspartnere i hvert af de 8 lande – kender til fangernes identitet og opholdssted.

Ifølge dagbladet The Washington Post har CIA haft fængsler i Thailand, Afghanistan og flere de tidligere socialistiske stater i Østeuropa. Enhederne i Thailand og i tilknytning til Guantanamo-basen blev lukket, da der kom for megen offentlighed om dem.

Nogle af de personer, som CIA anser for at være deres vigtigste al Qaeda-fanger, er blevet tilbageholdt og afhørt i en østeuropæisk stat.

USAs Kongres har ifølge avisen indtil nu afstået fra at forlange de hemmelige fængsler belyst, fordi man har bøjet sig for argumenter om at systemet er afgørende for krigen mod terror.

Men kritikken fra menneskeretsorganisationer, jurister og politikere er tiltagende, ikke mindst efter at vicepræsident Dick Cheney og CIA-direktør Porter Goss forsøgte at få Senatet til at undtage CIA-personel fra et forbud mod at udsætte fanger for tortur, mishandling og nedværdigende behandling.

Transporten mellem de hemmelige fængsler sker bl.a. i en flåde af civile fly. Udenrigsminister Per Stig Møller har meddelt USA, at Danmark ikke anser CIAs fangetransporter for at være forenelige med de gældende aftaler for brug af dansk luftrum. Så sent som i sidste måned passerede et af CIA-flyene alligevel gennem dansk luftrum.

Ifølge Washington Post er mindst 100 fanger forsvundet ind i det hemmelige system. Omkring 30 anses for at være topfolk i al Qaeda, og tilbageholdes på ubestemt tid under bevogtning af CIA-personel.