Gorm Rye advarer mod Søren Pinds planer for u-landshjælpen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den nye udviklingsminister, Sørens Pinds (V), planer for dansk udviklingsbistand er absolut ikke uproblematiske.

Det mener leder for Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, Gorm Rye Olsen, ifølge DR online torsdag.

Af flere medier fremgår det, at bistanden fremover skal være mere effektiv og i højere grad rettet mod erhvervslivet i u-landene. – Vi har specialiseret os i det, man kan kalde de bløde sektorer – uddannelse og sundhed. Det skal vi holde fast i, anfører institutlederen, der har fulgt dansk bistand i mange år.

Søren Pind fremlægger sit udkast til den nye overordnede strategi for udviklingsbistanden fredag formiddag efter at det blev godkendt i VK-regeringens koordinationsudvalg onsdag.

Ifølge Morgenavi-sen Jyllands-Posten vil udvik-lingsministeren foreslå, at der opstilles en række kriterier, som bistanden til det enkelte land vurderes ud fra.

Hvis der ikke er fremgang at spore i modtagerlandets erhvervsklima, vækstparathed og ligestilling, truer Pind med helt at fjerne bistanden.

Gorm Rye Olsen frygter, at man med strategien glemmer de samfund, som har størst behov for hjælpen.

– Man er i galopfart på vej væk fra det, der oprindeligt var tankegangen med dansk bistand, nemlig at man skulle gøre noget ved de samfund, som havde de største problemer med hensyn til fattigdom, undertrykkelse og så videre, siger han.