Søren Pind vil måske skabe ekstra luft til debat om ny u-landsstrategi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den nye udviklingsminister, Søren Pind (V), åbner i en kronik i Berlingske Tidende lørdag muligvis op for en lidt længere tidshorisont for debatten om og arbejdet med den nye overordnede strategi for dansk u-landsvirke.

Det er den, som VK-regeringen ønsker skal afløse den hidtidige strategi, “Partnerskab 2000”, der kom ud under SR-regeringen i 1994.

Pind skriver, at “jeg agter at forelægge (strategien, red.) for Folketinget inden sommerferien”. Tingets sidste mødedag inden sommerpausen i 2010 er fredag den 4. juni.

Det giver den nye minister tid til at sætte sit præg på strategien og kan muligvis betyde lidt længere elastik i debatten om den. Der foreligger endnu kun et internt udkast, som blev offentliggjort forleden på u-lands-nyt – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-02-10/dokument-her-er-vk-regeringens-store-u-landsplan-l

Flere danske u-landsorganisationer har opfordret Pind til om ikke direkte at skrotte sin forgængers oplæg, så dog moderere og ændre i det.

Kontorchef Morten Jespersen i Danida skrev om den praktiske gang i processen på u-landsnyt i mandags:

“Der arbejdes …. i øjeblikket med at gøre dette udkast klar, bl.a. gennem en lang række drøftelser med for-skellige interessenter, herunder Udenrigsudvalget, (U-lands)Styrelsen, en ekstern reference-gruppe og en tværministeriel arbejdsgruppe”.

“Vi er nu ved at afslutte arbejdet med at indarbejde de omfattende og gode kommentarer og forventer at kunne offentliggøre et udkast i marts. Når udkastet bliver offentliggjort, får alle, der ønsker det, således mulig-hed for at kommentere på det. Vi håber på en livlig og bred offentlig debat om det fremlagte udkast”.

“Der vil i løbet af de 3 uger, den offentlige høring kører, være en række debatarrangementer med udviklingsministeren rundt omkring i landet – bl.a. i Randers og Ålborg. Herudover vil der blive holdt en udviklingscafé i Udenrigsministeriet”, anførte han.

PINDS IDEOLOGISKE TANKER

I lørdagens kronik i Berlingske, der er den første samlede fremstilling af den nye ministers tanker på feltet efter hans tiltræden, skriver han bl.a., at “kodeordet for indsatsen (i Den 3. Verden, red.) er at skabe frihed. Frihed fra overgreb. Frihed fra fattigdom. Frihed fra korruption”.

Søren Pind anfører, at den nye overordnede strategi for u-landsvirket “først og sidst tager sit udgangspunkt i, at virkelig fattigdom består i den manglende evne til at gøre noget ved sin egen situation. Og at vi – af mange årsager – har en interesse i at gøre noget ved disse forhold”.

Han fortsætter: “Der er et moralsk argument – frihed er ikke forbeholdt Vesten. Der er et sikkerhedspolitisk argument – den overflod af generel velstand, vi kender i Vesten, vil aldrig få lov til i længden at bestå alene”

“Og der er et økonomisk argument – jo flere markeder, der løfter menne-sker ud af fattigdom, jo mere vil også vores økonomi nyde godt af de mange eksportmuligheder. Og sådan kan man blive ved”.

“FRIHEDSMINISTERIET”

Om opgaven for sit nye “Frihedsministerium” skriver Pind videre:

“Frihed …. er den afgørende menneskeret, der bør ligge til grund for den indsats, Vesten øver. I de fattigste og mest udsatte lande i verden (må vi) være med til skabelsen af holdbare institutioner – domstole, politi, regering – der kan sikre folks ret til selvudfoldelse”.

“Eller sikringen af markedsliggørelse – baseret på en privat sektor, der kan skabe velstand for dem, der kaster sig ud i markedspladsens beløn-ning af initiativ, kreativitet og virkelyst. Eller skrøbelige stater som Afghanistan, hvor militær og civil indsats går hånd i hånd”.