Dansk Folkeparti får sin vilje. Kommunerne slipper for at spare henved 4 milliarder i 2012 og 2013, til gengæld skal hjælpen til verdens fattige nationer holde for.
Udviklingsbistanden bankes ned til 0,76 procent af vor bruttonationalindkomst (BNI) i 2013 og dermed havner den andel af Danmarks nationalrigdom, som årligt afsættes til u-landene, på sit laveste niveau siden 1984 (da den også lå på 0,76 pct.). Se også efter artklen.
VK-regeringen og dets støtteparti forventer nemlig, at bistanden i 2013 vil udgøre 0,76 procent af BNI, fremgår det af planen med titlen “Aftale om Genopretning af Dansk Økonomi”.
At der er nær sammenhæng mellem kommunernes gøren og laden og omfanget af hjælpen til Den 3. Verden fremgår klart af spareplanen. Det hedder direkte, at “fastholdelse af kommunal kernevelfærd” skal finansieres sådan, at den største luns kommer fra u-landsmidlerne, nemlig 2,3 milliarder i årene 2011 til 2013, mens den næststørste post på 2 milliarder stammer fra et “loft over (danske) børnefamilieydelser”.
Man kan således (lidt uvenligt) kon-statere, at danske børnefamilier skal spare mindre end verdens fattige.
Mekanikken omkring den store u-landsbesparelse er den enkle, at regeringen har forladt sit eget arbejdsgrundlag fra februar, hvor den lagde en bund under, hvor meget bistanden måtte falde de kommende år, nemlig til 0,8 procent af vor BNI.
Med andre ord: Der var allerede indarbejdet besparelser, de gøres blot nu endnu større. Det sker ved at fjerne bunden under bistandsfaldet, sådan at u-landsmidlerne IKKE kompenseres, når de kommer ned under de 0,8 procent af BNI. Det betyder i kroner og ører, at sparehugget vokser med 1,4 milliarder til i alt 2,3 mia. kr.
Det er det krav, Dansk Folkeparti lancerede før forhandlingerne, og som i første omgang blankt blev afvist af de konservative og latterliggjort på lederplads i det toneangivende borgerlige organ, Berlingske Tidende.
Nu lyder der andre toner. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sagde tirsdag, at den ekstra besparelse på 1,4 milliarder kroner, som fastfrysningen af u-landsbistanden giver (i kroner og ører), “ganske enkelt var nødvendig”.
– I lyset af at vi står over for nogle store økonomiske udfordringer, synes vi, det er rimeligt, at vi fastholder bistanden frem til 2013, gjorde Brian Mikkelsen gældende.
For udviklingsminister Søren Pind (V) betyder det, at han samlet set over de næste 3 år får 2,3 milliarder kr. mindre at gøre godt med.
Udviklingsbistanden fastholdes således nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu til statskassen på 200 millioner i 2011, 700 millioner i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013, hedder det i den nye spareplan.
– Som minister er man aldrig glad for at afgive penge, men det giver arbejdsro, og jeg mener ikke, man kan pege på egentlige ofre som følge af det her, sagde Søren Pind tirsdag ifølge flere medier.
Han henviser til, at Danmark allerede har besluttet at droppe bistanden til Latinamerika, og at “det er projekter, som endnu ikke er planlagt, der nu opgives”.
U-landsbistanden udgør i dag omkring 0,84 procent af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). Det er mere end de 0,7 procent, som Danmark lige som verdens andre rige lande har lovet at bruge på verdens fattige.
LARS LØKKE: FALDER TIL 0,76 PCT.
Med den nye genopretningspakke kan regeringen ikke længere efterleve sin egen målsætning, erkendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag.
– Vi fastholder u-landsbistanden i kroner og ører. Det betyder helt åbent, at bistanden vil falde ned til et niveau på omkring 0,76 procent (af BNI, red.), sagde han på sit ugentlige pressemøde i Statsministeriets Spejlsal.
For selv om u-landsbistanden som nævnt næste år beløbsmæssigt vil være den samme (15, 2 milliarder kroner), betyder prisudviklingen, at det nuværende niveau ikke kan opretholdes.
Men regningen for den økonomiske krise skal betales, og her må alle bidrage, anførte Lars Løkke Rasmussen og lagde til: – Det rokker ikke ved, at Danmark fortsat vil være blandt de lande, der yder mest og bedst udviklingsbistand.
DOKUMENT (fra aftalen)
Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveuaet
Udviklingsbistanden fastholdes nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu på 0,2 mia. kr. i 2011, 0,7 mia. kr. i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013. Udviklingsbistanden vil på baggrund af de økonomiske skøn i Konvergensprogrammet 2009 udgøre 0,76 pct. af BNI i 2013. Danmark
vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.
DOKUMENT om regeringens arbejdsprogram
Regeringens nye 10-års arbejdsprogram, “Danmark 2020 – Viden – Vækst – Velstand – Velfærd”, der kom ud i februar 2010, sætter 10 langsigtede mål for Danmark.
Heri hedder det bl.a. om bistanden:
“Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden 2011-13 fastholde u-landsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI”.
———–
Bistanden fastfryses således år for år på 2010-niveauet i kroner og ører og vil alene ifølge den almindelige prisudvikling tabe i tyngde derved. Eneste bundniveau er (var), at den ikke må falde under de 0,80 pct. af BNI. Danmark vil derfor få en mindre udviklingsbistand i årene fremefter.
Dansk Folkeparti ønskede helt at fjerne bundniveauet og sænke bistanden til 0,7 pct. af BNI.
I Folketinget vil oppositionen betræde en helt anden vej. Den ønsker – i sjælden set samdrægtighed lige fra de Radikale til Enhedslisten – gradvist at hæve bistanden til sin gamle højde, som den lå på under SR-regeringen frem til 2001: Nemlig 1 procent af Danmarks BNI.
Det vil give et kick af anselig størrelse til vor indsats i Den 3. Verden.
Dog med den hage, at Socialdemokraterne i deres udspil til finans-lovsforhandlingerne for 2010 gav udtryk for, at de først og fremmest ønsker en mere “ren” og fattigdomsorienteret udviklingsbistand og vil luge ud i erhvervsbetonede støtteordninger for omkring 1 milliard kroner, som VK i dag medtager under u-landsrammen.
Disse støtteordninger vil så blive erstattet ved tilførsel af klart fattig-domsrettede bistandsmidler for samme beløb. Først derefter (senere) kan der blive tale om en egentlig stigning oveni.
——–
DATOEN VAR HISTORISK: 26. marts 1985
Året efter Danmarks bistand til u-landene sidst lå nede på 0,76 procent af vor nationalrigdom (BNI), nemlig helt præcist den 26. marts 1985, skete der noget skelsættende i dansk bistandspolitik.
Dav. formand for U-landsstyrelsens, socialdemokraten Chr. Kelm-Hansen, skriver indledende herom i sit forord til Danidas årsberetning for 1985.
“1985 bød på en vigtig beslutning for Danmarks samarbejde med udviklingslandene. Den 26. marts satte Folketinget punktum for en langvarig offentlig debat om bistandens omfang med sin beslutning om en kraftig forhøjelse af bistanden i 1986 og derefter en fast årlig stigning frem til 1992.
Det år vil FNs langsigtede mål om bistandsoverførsler på 1 procent af bruttonationalproduktet (det hed hovedstolen af beløbet dengang) fra rige til fattige lande blive nået for Danmarks vedkommende.
Det er bemærkelsesværdigt, at denne beslutning kunne træffes på et tidspunkt, da snart sagt alle andre offentlige udgiftsposter beskæres. Folketinget var næppe nået frem til denne afgørelse uden forvisningen om at have befolkningens store flertal bag sig i ønsket om at styrke u-landsbistanden”.
(Citat slut)
1 procent-målet blev nået som planlagt i 1992 og holdt i 10 år, nemlig frem til finansloven for 2002, da den nytiltrådte VK-regering opgav målet og begyndte at barbere løs i midlerne på stærk tilskyndelse fra sit støtteparti, Dansk Folkeparti, som indtil da ingen indflydelse havde haft på dansk bistandspolitik.
Siden dengang har ingen regering i nyere tid skåret så meget i u-lands-midlerne på så kort tid. Samlet set løber besparelserne op i halvanden gang et helt års bistand fra Danmark – nemlig i omegnen af 22-23 milliarder. Dertil kommer de nye besparelser, bebudet tirsdag.
