Lokale ledere i Helmand-provinsen i Afghanistan har deltaget i en såkaldt uddannelsesjiirga (møde) om skoleadgang for alle. Mødet banede vejen for et dansk uddannelsesfremstød i provinsen i 2008, skriver det danske udenrigsministerium på sit website tirsdag.
Flere deltagere græd åbenlyst, da Afghanistans undervisningsminister fortalte om, hvor langt bagud børn og unge i Helmand var faldet uddannelsesmæssigt i forhold til resten af landet. I Helmand kan kun 6 procent af de voksne mænd og 1 pct. af kvinderne læse og skrive.
Undervisningsministeren lovede at bygge op til 100 nye skoler i Helmand, hvis befolkningen selv viser initiativ og genåbner de lukkede skoler. Den danske ambassadør oplyste, at Danmark ville støtte initiativet, forudsat at distrikterne lovede at beskytte skolerne, lærerne og – som det vigtigste – sikre, at børnene kunne være trygge i skolen.
Formålet med mødet var at sende et politisk signal om, at centralregeringen står klar med et uddannelsesfremstød i Helmand under forudsætning af, at befolkningen selv mobiliserer sig til fordel for undervisningssektoren.
Over 200 lokale ledere deltog og kom med mange forslag til, hvordan man kunne vende den negative udvikling for skolerne i provinsen.
Fra dansk side blev det gjort klart for deltagerne at Danmark arbejder direkte gennem undervisningsministeriet, og ikke kommer med en egen (udenlandsk) dagsorden for uddannelsen i Helmand.
Uddannelse taget som gidsel mellem Taliban og den afghanske regering
Resultatet af jiirgaen blev en entydig opbakning fra deltagerne til visionen om et uddannelsesfremstød i Helmandprovinsen, men understregede samtidig behovet for at sikre en proces med tæt inddragelse af lokalsamfundene.
Mobiliseringen af de lokale ledere er afgørende for at skabe tryghed i forhold til uddannelsens indhold og for at fjerne uddannelsesområdet fra den umiddelbare konflikt mellem Taliban og centralregeringen.
– Sikkerhedssituationen er desværre stadig svær. Men vi håber, at mødet er et skridt på vejen til, at skoler og børn ikke længere er et konfliktområde. Det er afgørende, at lokalbefolkningen og den afghanske regering går forrest. Vores soldater kan fjerne Taliban, men de skal ikke stå vagt ved alle skolerne. Befolkningen skal selv beskytte skolerne, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Deltagerne så selv en klar forbindelse mellem sikkerhed og muligheden for at gennemføre undervisning, ligesom de accepterede et eget ansvar for at sikre skoler, lærere og elever.
Omvendt gjorde de klart, at deres muligheder for at garantere sikkerheden uden for de regeringskontrollerede områder er vanskelige. De danske og britiske soldater i Helmand arbejder på at udvide de områder, som er regeringskontrollerede.
Det var åbenbart, at det gjorde et stort indtryk på deltagerne, at undervisningsministeren stillede op i Helmand og gav et personligt tilsagn om at hjælpe befolkningen, i det omfang de selv stod klar til at gøre en indsats.
Besøget og mødet understregede betydningen af, at regeringen i Kabul bliver mere synlig over for befolkningen ude i provinserne, herunder især de provinser, hvor befolkningen stadig lever i skyggen af oprør og uro.
Mange ønsker
Den danske indsats i Helmand har allerede gjort meget for uddannelse i provinsen, hedder det i udenrigsministeriets fremstilling.
Den har lagt fundamentet for de langsigtede initiativer, som den afghanske regering nu skal stå i spidsen for – og som skal gennemføres med dansk støtte.
Ud over de lokale lederes ønsker om grundskoler, bøger og lærere fremkom der flere konkrete ønsker til satsninger indenfor uddannelsessektoren. Følgende kan fremhæves:
– bygning og ibrugtagning af et lærerseminar i Lashkar Gah (er allerede iværksat med dansk støtte)
– kostskole i Lashkar Gah for ældre elever, som ikke kan få undervisning ude i distrikterne
– bygning af beskyttelsesmur omkring landbohøjskolen i Lashkar Gah (allerede planlagt dansk finansieret projekt)
– etablering af 3-4 religiøse skoler for piger i de største byer i provinsen.
Dette sidste ønske kommer direkte fra de kvindelige medlemmer af provinsrådet, som ser en mulighed for at fremme en ligestilling mellem mænd og kvinder og en accept af undervisning for piger i provinsen gennem etableringen af sådanne skoler.
Særligt hvad angår pigers adgang til undervisning, vurderede undervisningsministeren efterfølgende, at nogle enkelte stammer straks ville åbne op for, at piger på ny fik adgang til skolen, men at andre ville vente med at tage det skridt.
I første omgang ville det imidlertid under alle omstændigheder være en stor udfordring at sikre tilstrækkeligt med kvindelige lærere til at dække det umiddelbare undervisningsbehov.
Jiirgaen skal nu inden for en frist på tre uger formulere sine samlede forslag til undervisningsministeren. Herefter vil ministeren og ambassadøren i begyndelsen af 2008 på ny mødes med distriktslederne med henblik på at præsentere et udkast til en plan uddannelsesfremstødet.
Kilde: www.um.dk
