Ulla Tørnæs: Tobaksdyrkning godt for Afrikas økonomi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Skønt der står “dræber” på cigaretpakkerne, forsvarer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tobakken som sundt for den økonomiske udvikling i Afrika, skriver flere nyhedsmedier mandag.

På sin rejse i Mozambique i den forløbne uge besøgte hun en stor amerikansk-ejet tobaksfabrik, som har kontrakt med 100.000 bønder. De får såsæd og kunstgødning og har garanti for at få afsat deres tobaksblade til fabrikken.

– Den tobaksfabrik, vi besøgte, var et fantastisk godt eksempel på, hvordan man kan udbygge landbrugsproduktionen, siger Tørnæs.

– Når man kommer til det etiske i at dyrke tobak, så har jeg ikke nogen fine fornemmelser. Tobak er en legal landbrugsafgrøde. Hvis ikke det blev produceret i Afrika, ville det bare blive produceret andre steder. Det er op til dig og mig og andre, der har råd til tobak – om vi vil udsætte os for cigarettens påvirkning, siger hun.

Undersøgelser fra WHO har påvist, at dødsfald på grund af rygning stiger med raketfart i Den 3. Verden, herunder i Afrika.