Tørnæs: Vor værste formodning bekræftet om valget i Kenya

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) siger efter EU observatørernes rapport om valget i Kenya, at ”vores værste formodning ser ud til at være bekræftet. Det offentliggjorte valgresultat er på afgørende punkter ikke i overensstemmelse med de afgivne stemmer”.

– Det er nu nødvendigt, at alle resultater fra valgstederne offentliggøres og bliver genstand for en nærmere uvildig undersøgelse, anfører hun i en presseudtalelse, udsendt af uderigsministeiret.

EUs valgobservatører offentliggjorde tirsdag deres foreløbige konklusioner fra præsident-, parlaments-, og kommunalvalget i Kenya.

Valgobservatørerne konkluderer bl.a, at præsidentvalget ikke levede op til afgørende internationale standarder, som Kenya har tilsluttet sig, at der er alvorlig tvivl om valgresultatets troværdighed, og at der har være en række konkrete eksempler på valgsvindel.

Observatørerne er blevet forment adgang til sammentællingen i flere valgkredse og i perioder også fra sammentællingscentret i hovedkvarteret for Electoral Commission for Kenya (ECK).

På denne baggrund anbefaler EU valgobservatørerne, at alle resultater offentliggøres på Internettet på valgstedsniveau, samt at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af alle uregelmæssigheder.

Valgobservatørernes rapport findes på www.eueomkenya.org

Ulla Tørnæs siger videre: – EU rapporten understreger, at det er absolut nødvendigt, at Kenyas politiske ledere og partier sætter sig sammen for at få stoppet den vanvittige vold, der desværre præger landet nu. De seneste dages uro, drab og røverier må høre op. Kenya fortjener bedre.

– Samtidig skal jeg fortsat opfordre danskere i Kenya til løbende at følge Udenrigsministeriets rejsevejledning.

3-400 danske turister menes p.t. at ophold sig i Kenya. Derudover er der en del danske udsendt i bistands- og forretningsøjemed.