Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde kritiserer VK-regeringens “zigzag-kurs inden for udviklingsbistanden”
Af Trine Pertou Mach
debatindlæg bragt i Politiken torsdag
Tillykke, Ulla Tørnæs (V), med endnu en periode som udviklingsminister. Vi ved, der er brug for massiv udviklingsbistand ude i verden, og at dansk bistand er i verdensklasse.
Vi ved også, at der er brug for en sammenhængende og langsigtet indsats for at sikre bistandens høje kvalitet. Netop derfor er vi i Mellemfolkeligt Samvirke en anelse bekymrede, når vi nu kender til regeringens hidtidige zigzaggende kurs på området.
VK-regeringen har fra start ønsket høj partipolitisk profilering på u-landsbistanden og indførte derfor tidligt et system, hvor man ved de årlige finanslovsfremlæggelser lancerer et nyt prioriteringspapir.
De hyppige skift i prioriteringer og opstart af nye puljer og enkeltindsatser er et stort problem for tilrettelæggelsen af en sammenhængende langsigtet bistandsindsats. Et faktum, der netop også blev kritiseret i OECDs seneste vurdering af dansk udviklingsbistand.
Minsandten om ikke regeringen med regeringsgrundlaget, “Mulighedernes samfund”, gør det igen. Mindre end et halvt år efter det sidste politiske udspil fremlægges nu et nyt ret specifikt udspil.
Nærområdeindsatsen skal styrkes med 100 mio. kr, bistanden til kvinder fordobles og en ny klimapulje etableres.
Og få måneder efter udarbejdelsen af en ny Afrikastrategi (der erstattede en, der kun var 2 år gammel) skal der så nedsættes en ny Afrikakommission, som skal udarbejde en ny Afrikastrategi. Muligheder for hvem? Eksperter med ambitioner om skrivebordsarbejde?
Og finansieringen? Skal den komme fra eksisterende programmer eller usikre løfter om stigninger?
Som bekendt lægger regeringsgrundlaget blot op til en usikker stigning i udviklingsbistanden. Alligevel tak – så kan vi da være sikre på én ting: at den ikke falder. Men det er selvfølgelig drønærgerligt, at regeringen ikke viste format til at lade bistanden komme tilbage på én procent.
Et er dansk bistand. Noget andet er globale magtstrukturers og aftalers betydning for en mere retfærdig udvikling på kloden.
Det er fint, at regeringen vil gøre en indsats for, at Doha-runden i WTO-regi afsluttes. Men hvordan? Nogle gange er ingen aftale at foretrække for en dårlig aftale.
I mine ører vækker det bekymring, når man ønsker at fremme brugen af bilaterale aftaler uden om det multilaterale system. Mellemfolkeligt Samvirke (og formodentlig andre udviklingsorganisationer samt Dansk Industri) bidrager gerne med indsigt i, hvorledes vi sikrer en aftale, der gavner udviklingslandene.
Vi bidrager også gerne til diskussionen om samtænkning af civil og militær indsats. Der er mange gode grunde til at forholde sig skeptisk over for dens konsekvenser for humanitære og udviklingsorganisationers legitimitet og neutralitet i krise- og konfliktområder.
Dit ministerium nyder enorm opbakning i befolkningen. Der er slet ikke behov for smart profilering og hyppige politikskift. Langt vigtigere er det med et bredt flerårigt forlig.
Det vil være en ren vindersag at sikre en fast økonomisk ramme til fattigdomsorienteret udviklingsbistand på én procent af BNI samt en særlig ramme til miljø og klima.
Og så bør vi naturligvis igen prioritere oplysningsarbejde om de store globale emner som fattigdom, sikkerhed og klima. Sådan kan vi arbejde hen imod dansk u-landsbistand i fortsat verdensklasse og en befolkning med ditto viden, format og udsyn, slutter Trine Pertou Mach.
Indlægget stod i dagbladet Politiken torsdag den 6. december 2007
Kilde: www.ms.dk
Læs også telegrammet: “Tørnæs: MS unødig konfrontatorisk – U-landsnyt: Tørnæs i vanlig stil”, dato 09.12.07, under Dansk bistand
