Debatindlæg af udviklingsministeren bragt i Politiken torsdag som svar på indlæg af forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach, i samme avis
Af Ulla Tørnæs (V)
Trine Pertou Mach (TPM) skriver, at regeringen fører bistandspolitisk zigzagkurs på bekostning af en langsigtet sammenhængende bistandsindsats.
Det begrunder hun med, at det nye regeringsgrundlag indeholder udmeldinger om flere midler til vores nærområdeindsats, til kvinder og ikke mindst til etablering af en egentlig klimapulje.
Klimapuljen på 100 mio. kroner – stigende til 500 mio. kr. – skal bruges på indsatser i de udviklingslande, der uforskyldt er hårdest ramt klimaforandringerne.
Hvordan disse indsatser kan tolkes som en zigzagkurs, står mig helt uklart, og jeg er skuffet over, at MS lægger op til en så konfrontatorisk dialog med regeringen på baggrund af et godt og fremadrettet regeringsgrundlag, der sigter på et bredt samarbejde om en stigende bistandsprocent.
Jeg forstår ikke, hvorfor MS ønsker at spille sig selv af banen i forhold til et fremtidigt samarbejde om dansk udviklingsbistand.
Regeringsgrundlaget indeholder netop en klar opbakning til at fortsætte og udbygge de udviklingspolitiske prioriteter. Regeringens bistandsudspil for 2008-12 viderefører den langsigtede indsats med særlig fokus på Afrika og på kvinders muligheder og rettigheder.
Denne langsigtede indsats er kernen i dansk udviklingsbistand – og det har regeringen slået fast i sine udviklingspolitiske udspil.
Men vi må ikke være blinde for, at globaliseringen byder på nye muligheder og udfordringer for udviklingslandene – klimaforandringer, sammenhæng mellem flygtningestrømme og udvikling, fremme af demokrati og sikkerhed.
Emner, der med god grund er afspejlet i regeringsgrundlaget, bl.a. ved en stigning i bistanden til flygtninge i nærområderne. Og indsatsområder, som bestemt ikke er nye, hvis man har fulgt med i dansk udviklingspolitik de seneste år.
Beslutningen om at nedsætte en Afrikakommission understreger den vægt og energi, regeringen lægger i udviklingen i Afrika.
Afrika er stadig længst fra at indfri 2015-målene. Jo tættere vi kommer på 2015, jo mere naturligt er det at se på, hvordan Danmark styrker bidraget til fattigdomsbekæmpelse og udvikling i Afrika. Vi er netop i gang med at se på, hvordan kommissionens arbejde bedst tilrettelægges.
Danmark er heldigvis et rigt samfund. Men det forpligter over for de fattige lande. Regeringsgrundlaget fastslår, at vi vil sigte mod at øge vores bistand og fortsat være blandt de lande, der yder den største udviklingsbistand.
Imidlertid handler det ikke kun om flere penge, men også om effektivitet og kvalitet. Jeg vil nu se på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at dokumentere resultaterne af bistanden. Det har både de danske skatteydere og de fattige krav på.
TPM kritiserer regeringen for ikke at være tydelig med, hvor meget bistandsprocenten skal stige og hvor hurtigt.
Det er godt og sundt, at bistandsprocenten nu skal forhandles hvert år i Folketinget. Det betyder, at der kommer politisk fokus på udviklingsbistanden og derfor også et bredt offentligt fokus.
Det vil hvert år blive debatteret, hvorvidt og hvor meget bistandsprocenten skal stige, hvad en stigning skal bruges til, og hvordan den skal finansieres.
Udviklingsbistanden fortjener at blive debatteret på lige fod med alle andre politikområder. Jeg mener ikke – som TPM – at befolkningen alene skal informeres om bistand. Jeg mener, at befolkningen skal inddrages! slutter Tørnæs.
Indlægget stod i dagbladet Politiken torsdag den 6. december 2007
Kilde: www.um.dk
KOMMENTAR
Svaret er Ulla Tørnæs i helt vanlig stil. Selv om indlægget fra MS-formanden blot i mangt og megt – ja formentlig det meste – afspejler den politiske linje, som en samlet opposition SAMT regeringens nye støtteparti, Ny Alliance, står for, så er Tørnæs forurettet og fornærmet.
Reelt er vi så tæt på at have genetableret det gamle u-landspolitiske flertal i Tinget, som tænkes kan. Det kan næppe have forbigået de fleste. Men Tørnæs skriver som om alt er ved det gamle.
MS “lægger op til en konfrontatorisk dialog” og “ønsker at spille sig selv af banen i forhold til et fremtidigt samarbejde” om dansk udviklingsbistand, mener hun.
Man må da så sandelig håbe, at VK-toppens reaktion på de selvsamme politiske krav/ønsker ikke vil bære præg af tilsvarende irritation og forurettethed.
Næ, det er tværtom Tørnæs, der spiller sig selv af banen.
Hun afviser på ethvert punkt at imødekomme kritikken og undlader – hvad der er bemærkelsesværdigt, når man læser regeringsgrundlaget – omhyggeligt at oplyse, at millionerne til den nye klimapulje vil blive taget fra u-landsmidlerne, og ikke lagt OVEN I, sådan som både oppositionen, Ny Alliance og formentlig også kræfter i Det konservative Folkeparti ønsker.
Det vil betyde, at de fattige lande selv kommer til at betale for klimabistanden.
Tørnæs går videre. Hun finder det ligefrem en fordel, at u-landsbistanden ikke sættes i vejret med en fast årlig stigningstakt, ja, vender det hele på hovedet og omstøber et kommende årligt tilbagevendende politisk hundeslagsmål om finansloven til en ønskelig offentlig debat om bistanden som sådan.
Man kan spørge sig, hvad der egentligt foregår oppe i hovedet på den omstridte Venstre-kvinde. Hun repræsenterer en regering, der historisk set har tappet u-landsmidlerne for det største milliardbeløb i bistandens historie, og er så alligevel glad for at slippe for en fast stigningstakt, når chancen ellers byder sig.
Det kunne en repræsentant for Pia Kjærsgårds bistands-fjendske højreparti ikke have skrevet meget bedre.
Som minister for udviklingsbistanden kunne hun med et vist mål af politisk pli simpelt hen have undladt at omtale denne side af det politiske slagsmål, bl.a. fordi Trine Pertou Mach – ret så udglattende, må man vist sige – ikke nævner spareknivens hærgen de seneste 6 år med eet ord i sit indlæg. Men nej…
Akkurat som Tørnæs til sidst retter et æselspark mod MS-forkvinden for at ønske mere u-landsinformation. “Jeg mener ikke – som TPM – at befolkningen alene skal informeres om bistand. Jeg mener, at befolkningen skal inddrages!”
Skrevet af en minister, der har brugt millioner på at sende forudsætningsløse kendisser ud for at vælge u-landsprojekter i en af de mest ejendommelige sager i dansk bistands historie. Og skrevet af en minister, der har rundbarberet den folkelige oplysning om u-landene og bistanden herhjemme.
Vi kunne blive ved. Jo, Tørnæs er bestemt i en klasse for sig.
Er vi egentlig ikke efterhånden derhenne, hvor statsministeren burde bede sin udviklingsminister holde mund et stykke tid? Han vil jo så gerne samarbejde og går efter brede politiske løsninger. Flere indlæg af denne type lægger gift ud for sådanne bestræbelser på det udviklingspolitiske område.
Redaktionen af u-landsnyt.dk
Læs også telegrammet “MS: Hvorfor fortsætter VK zigzag-kursen i udviklingsbistanden?”, dato 09.12.07, under Dansk bistand
