Tørnæs klarede den lige akkurat

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) så længe ud til at tabe kampen om et af de 8 Venstre-mandater i Sydjyllands Storkreds, men kommer ind efter et dårligt personligt valg for kollegaen Jens Vibjerg, skriver JP.online onsdag aften.

På forhånd så det ud til, at Tørnæs skulle kæmpe mod de 2 fhv. borgmestre Hans Christian Thoning fra Blåvandshuk og Preben Rudiengaard fra Ribe om blot 2 billetter til Folketinget. Og den kamp tabte Tørnæs.

Men heldigvis for udviklingsministeren lykkedes det for Venstre-kandidaterne i den vestlige del af Sydjyllands Storkreds at erobre 3 mandater. Med knapt 6.000 personlige stemmer fik partiets nuv. arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg et dårligere valg end ventet, og derfor rakte udviklingsministerens 7.173 personlige stemmer til genvalg (Vibjerg blev i sidste ende også valgt ind).

Flere politiske iagttagere har længe peget på Ulla Tørnæs som en af de ministre, Anders Fogh Rasmussen måske ville skifte ud efter valget, anfører JP.online.