SF: Tørnæs er fedtet med hjælp til Afrikas oversvømmelsesramte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

VK-regeringen er fedtet, når det gælder om at yde hjælp til hundredtusinder af oversvømmelsesramte i Afrika, mener SFs udvikingsordfører, Steen Gade, ifølge Information fredag.

Katastofehjælpen fra Danida og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på 16,5 mio. kr. kalder han “helt ud af trit med, hvad Danmark f.eks. gav til tsunami-ofrene i Asien i 2004”. Dengang løb hjælpen op i over 400 mio. kr.

– Jeg mener bestemt, at regeringen er for fedtet. Jeg vil presse på for, at vi giver et betydeligt større beløb – op mod 100 mio. kr., siger Steen Gade.

– Danmark siger officielt, at vi prioriterer Afrika. Alligevel har vi en regering, som ikke lever op til de forventninger, der må stilles i en så alvorlig situation. En situation, som i høj grad skyldes klimaændringer, mener Steen Gade.