Et af VK-regeringens mest udskældte og upopulære medlemmer, udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) overlevede onsdagens ministerrokade.
Rokaden gik i stedet udover socialminister Eva Kjer Hansen (V), som afløses af den tidl. socialdemokrat, Karen Jespersen (V), og i stedet flyttes over som fødevareminister, hvorefter Hans Chr. Schmidt (V) glider helt ud af regeringen.
DR-online skrev tirsdag aften herom:
“En anden kvinde hos Venstre, der i samme grad som Eva Kjer Hansen har været på rygtebørsen i de senere år, er udviklingsminister Ulla Tørnæs. Hun får lov til at blive”.
Tørnæs har siden hun rykkede ind på Asiatisk Plads efter valget i februar 2005 stået for en markant drejning af udviklingspolitikken, herunder en klar neddrosling i støtten til flere af FNs centrale udviklingsorganisationer og Verdensbankens “bløde udlånsvindue” (IDA), der hjælper de fattigste lande, ikke mindst i Afrika syd for Sahara.
Dermed har hun gennemført et afgørende brud med den historiske fifty-fifty-fordeling mellem bilateral og multilateral bistand i dansk u-landsvirke.
Hun har desuden indført en reel fastfrysning af de statslige midler til de folkelige organisationers u-landsarbejde.
Dertil kommer krav til en stribe toneangivende NGOer om stærkt forøget egenbetaling af deres projekter, hvilket har igangsat et indsamlingskapløb uden sidestykke i dansk bistands historie, store sparehug i den folkelige u-landsoplysning herhjemme og det herostratisk berømte “kendis-projekt”, hvor kendte personer blev sendt til Afrika på ministerens foranledning for at vælge projekter ud, alene fordi de var kendte.
Hun har ligeledes bortvist Vietnam fra Danidas kreds af samarbejdslande indenfor en kort tidshorisont, trods stor succes for dansk bistand i netop dette land – samtidig med, at hun ikke vil vægte dansk bistand mod Afrikas mest udsatte såkaldt skrøbelige stater, men holder fast i gamle travere som Kenya og andre “donor darlings”.
Andre ankepunkter omfatter eksempelvis hendes manglende viden om den dræbte dansk-ansatte tolk i Irak og hendes overvejelser om at lukke for bistanden til Bolivia, fordi landets nyvalgte indianske præsident nationaliserede vigtige råstoftilgange.
Oveni kommer anklager om “tonedøvhed” overfor kritik, generelt manglende smidighed og kilder, der fortæller om hendes spinkle standing i irgangene på Asiatisk Plads, hvor ledende embedsmænd gang på gang må mandsopdække ministeren mod afsløring af manglende viden og indsigt – grundet den vestjyske Venstre-kvindes angivelige slaphed og ulyst til at sætte sig ind i komplicerede sammenhænge.
Alt sammen noget, der svækker u-landsbistandens i forvejen svage standing i det samlede regeringsbillede, som det anføres.
Eller som en kilde i diplomatiet uvenligt siger: “Man har det også svært her i huset, når der sidder en blændende intellektuel (udenrigsminister Per Stig Møller) i den anden ende og man selv er en bondekone fra Vestjylland. Det er svært ikke at drage sammenligninger. Og det bliver der, det kan du godt regne med…”
– Søe
Læs også telegrammerne “Tørnæs vil høvle den multilaterale bistand yderligere i bund”, dato 06.09.07, “Ulla Tørnæs vil holde fast i Danmarks “donor darlings”, dato 04.09.07, “(Ny ver) Lidt mere til NGOer i 2008”, dato 04.09.07 og “Igen bundskraber til Ulla Tørnæs”, dato 06.07.07, alle i rubrikken Dansk bistand
