Et annus horribilis – minus Yunus

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Jesper Søe
redaktør af www.u-landsnyt.dk

U-landsnyt.dk ønsker vore kunder, der nu omfatter størsteparten af u-landsmiljøet herhjemme, de danske udsendte og en voksende kreds af almindeligt globalt interesserede, en rigtig GLÆDELIG JUL og et GODT NYTÅR.

Da vi gjorde status for et år siden, skrev vi, at “2005 blev katastrofernes år – også i det meget nære perspektiv. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) satte med chokerende besparelser på u-landsoplysningen og flere omlægninger af bistanden i negativ retning – herunder nedskæringer i den multilaterale bistand – en tyk streg under sin status som den hidtil ringeste minister på posten”.

Vi føjede til, at man kun kunne frygte det værste for u-landsbistanden i 2006. Og nikke genkendende til det tilnavn, Ulla Tørnæs har arbejdet så hårdt på at få – “afviklingsministeren”.

Hvordan er det så gået?

Ja, bortset fra, at Muhammed Yunus og Grameen Banken fik Nobels Fredspris, har det været en annus horribilis. Både i det fjerne og nære perspektiv. Lad os blive ved det nære.

I år 2 med Tørnæs og år 5 med VK-regeringen og Dansk Folkeparti ved roret kan vi se tilbage på en tid, da u-landsbistanden samlet set er tappet som intet andet område på statsbudgettet. Tabet løber op i rundt regnet et års bistand – 12-13 milliarder – siden 2002 i forhold til, hvad den forrige SR-regering stod for, nemlig 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i bistand.

Og det skønt statskassen bugner af penge, statsgælden stort set er forsvundet og danskerne generelt set er rigere end nogensinde. Alene friværdierne i fast ejendom løber op i over svimlende 500 milliarder.

Samtidig er behovet for en målrettet og målbevidst indsats på udivklingskontinenterne større end nogensinde, altimens Danmark har skåret mere ned på bistanden – relativt set – end noget andet land i Vesteuropa. Og dermed er gået stik mod strømmen og har mistet international standing.

Ser vi på det helt aktuelle perspektiv, hvem ville så for blot få år siden have forestillet sig følgende scenario:

En ny udviklingsminister kommer til: I hendes første år fjerner hun en stor del af den folkelige oplysning om u-landene, i hendes andet år banker hun den historiske nogenlunde fifty-fifty-fordeling mellem multilateral og bilateral bistand i sønder, hvorpå hun lancerer en projektkonkurrence, hvor kendisser og internetafstemninger skal være udslaggivende for, hvordan en række danske udviklingsprojekter vælges ud.

Nej, det havde de færreste nok forestillet sig. Men de kendte nok heller ikke Ulla Tørnæs.

Projektkonkurrencen er, som oppositionen har udtrykt det, en “helt uhørt praksis for brugen af skattepenge og uværdigt, for de mennesker, det drejer sig om”.

Oppositionen vil stoppe konkurrencen, for “enten har de kendte reel indflydelse, og så holder man de fattige for nar, eller også har de kendte ingen indflydelse, og så holder man offentligheden for nar”, som det fremføres

Ministeren har råbt på folkelig forankring – hvorefter hun bevidst svækker den – og kaster en stribe organisationer ud i et vildt indsamlingskapløb, der i urovækkende grad minder om organiseret tiggeri.

En minister, der tydeligvis mener, at den folkelige forankring klares meget bedre af ministeren selv, et konsulentfirma og kendte danskere.

Det er dybt beskæmmende.

Til gengæld må de NGOer, der bruges som kastebolde i ministerens spil, besinde sig på et samvirke i de kommende år, hvor kravet til egenfinansering af deres projekter – og dermed indsamlingspresset – stiger til 10 procent.

Det kan ikke være rigtigt, at de har gravlagt det storstilede fællesarrangemenmt “DM i indsamling” for et udsigtsløst sololøb. Besindige kræfter må sætte sig sammen og se, hvordan man trækker i samme retning, mens stormen raser.

For det vil den blive ved med, sålænge en regering i dette land støtter sig på Dansk Folkeparti.

—-
Ser vi til sidst tilbage på året i det helt interne perspektiv – nemlig på os selv – er det til gengæld gået strygende.

Ved udgangen af 2005 havde antallet af “hits” på websitet nået henved 40.000 om ugen i snit. Nu et år efter nærmer det sig de 70.000.

Antallet af modtagere af den ugentlige opsamlende nyhedsmail ligger nu på 2.900, eller en stigning på 900 siden december 2005, hvad der svarer til en fremgang på ca. 30 procent. Og det går den rigtige vej dag for dag. Tak for det til en interesseret offentlighed.

U-landsnyt.dk er fortsat den eneste fritstående nyheds- og informationstjeneste med dansk baggrund, der betjener u-landsinteresserede her i landet. Det forpligter, især med den minister, og vi skal gøre vort bedste for at værne uafhængigheden og ytringsfriheden på vort område i det nye år.