Til næste år vil u-landsbistanden være på 13,9 milliarder kr., skønner Finansministeriet. Dermed kommer den i kroner og ører for første gang over niveauet fra 2001 – det sidste år med SR-regeringen -, hvor den var på 13,6 milliarder, skriver Berlingske Tidende mandag.
VK-regeringen trådte til i november 2001 og skar u-landsbistanden ned med et milliardbeløb. I 2003 var den nede på 11,5 milliarder kr.
Når u-landsbistanden nu stiger igen, er det fordi der er voldsom vækst i den danske økonomi og bistanden ifølge regeringsgrundlaget efter valget i februar 2005 skal udgøre mindst 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI- den samlede økonomiske aktivitet i samfundet) .
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) oplyser til Berlingske Tidende, at hun fortrinsvis vil bruge de ekstra penge til at lette u-landenes gæld.
Mens bistanden i de 2 sidste år med SR udgjorde henholdsvis 1,06 procent i 2000 og 1,03 i 2001, er den faldet støt under VK til de nu 0,8 pct.
Såfremt VK havde bibeholdt 1 procent-målet, ville bistanden i dag være over en milliard større end de 13,3 milliarder, den ventes at havne på i 2006.
Iagttagere gør således opmærksom på, at den øgede økonomiske aktivitet i Danmark automatisk ville have hævet bistanden endnu mere, såfremt den – som før – havde udgjort 1 procent af BNI og ikke kun 0,8 pct. som nu.
Det samlede efterslæb i hjælpen til de fattige nationer i de 5 år med VK udgør over 10 milliarder.
Nedskæringerne er sket ikke mindst på foranledning af Dansk Folkeparti, der ønsker hjælpen barberet endnu længere ned.
Alle partier til venstre for regeringen – fra Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne til Enhedslisten – ønsker bistanden genrejst til sin gamle højde ved at genskabe 1 procentmålet, hvis de opnår flertal efter næste valg, der skal holdes senest om godt 2 år.
