Flere danske penge til palæstinenserne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FN vurderer, at 70 procent af palæstinenserne inden længe vil leve under den officielle fattigdomsgrænse.

I lyset af den humanitære situation i de palæstinensiske selvstyreområder
har udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) derfor netop bevilget 7 mio. kr. til FNs organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) nødhjælpsappel for 2006 til Gaza og Vestbredden.

Appellen er på ca. 600 mio. kr. Midlerne skal bl.a. anvendes til at dække umiddelbare behov for fødevarehjælp, krisehjælp til børn og unge samt husly til familier i Gaza-området, hvis hjem er ødelagt, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Danmark yder herudover et generelt årligt bidrag til UNRWA på 60 mio. kr. til organisationens skole- og sundhedsaktiviteter for de godt 4 millioner palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.

Torsdag den 18. og fredag den 19. maj aflægger UNRWAs leder, Karen AbuZayd, besøg i Danmark. Udover samtaler i Udenrigsministeriet og med Folketingets Udenrigsudvalg holdes der et åbent møde torsdag den 18. maj kl. 15-17 i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Strandgade 71.

Læs mere om mødet på hjemmesiden for Det danske institut for Internationale Studier www.diis.dk/sw23782.asp

Karen AbuZayd har netop deltaget i Mellemøst “Kvartettens” møde i New York for at redegøre for den humanitære situation i regionen. Karen AbuZayds besøg i Danmark er led i en rundrejse til de nordiske hovedstæder.

Yderligere information hos Arne Reinhold Laursen, Danidas kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde, tlf. 33 92 14 08.