Danske millioner til vand og sanitet i Haiti

Forfatter billede

Udviklingsministeriet sender 20 millioner kr. til UNICEF’s indsats for at sikre vand og sanitet for særligt kvinder og børn i Haiti.

Adgang til rent vand og sanitet er særlig vigtigt i den regnfulde periode, som forventes snart at starte i Haiti.

Pengene skal ses som Danmarks bidrag til den tidlige genopbygning af Haiti efter jordskælvet 12. januar.

1,3 millioner mennesker lever stadig i midlertidige bosættelser, og der er et stort behov for bistand, der kan sikre vandforsyning og sanitet for de udsatte grupper.

EUs INDSATS
EU’s udenrigs-repræsentant, Catherine Ashton, vil onsdag fremlægge det samlede nye EU-bidrag til indsatsen i Haiti på en stor konference i New York.

Det samlede EU-bidrag til genopbygningen af Haiti forventes at være cirka 9 milliarder kr.

En analyse af behovene for bistand til Haiti peger på, at der på kort og mellemlangt sigt er behov for at forbedre vandforsyning og sanitære forhold for de grupper, der er ramt af jordskælvet.