Talegaver Til Børn fejrede 15 års jubilæum i december 2007 med tre udsolgte shows i Forum.
UNICEF Danmark fejrer jubilæet med udgivelse af en unik DVD.
I 15 år har man mellem jul og nytår kunnet grine for den gode sag i selskab med landets bedste stand up komikere, og 2007-showene levede absolut op til de forrige års succes, skriver UNICEF online.
Nu er jubilæumsshowet udkommet på DVD, og den sælges kun i et begrænset nummereret oplag på 15.000 stk.
Siden det første Talegaver Til Børn show løb af stablen i 1993 har mere end 50.000 danskere fået sig et grin med god samvittighed.
I alt har det betydet omkring 10 millioner kroner, som har hjulpet mange børn til en sund opvækst med skolegang og tryghed.
Læs mere: www.unicef.dk