Ville smugle 103 børn til Europa

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En fransk hjælpeorganisations formodede forsøg på at smugle afrikanske børn fra Tchad til adoption i Europa, risikerer at skade udenlandske hjælpearbejderes image, sagde FN-embedsmænd mandag ifølge flere nyhedskilder.

Politiet i den afrikanske stat Tchad anholdte i sidste uge 17 europæere, heriblandt 9 franskmænd og 7 spaniere. Tchads præsident, Idriss Deby, beskyldte dem for ulovligt at forsøge at flyve 103 børn i alderen 3 til 10 år ud af landet. Børnene menes at være enten fra Sudan eller fra Tchad.

Blandt de anholdte er medlemmer af den franske hjælpeorganisation Zoes Ark, der selv siger, at de ønsker at tilbyde et bedre liv for forældreløse børn fra borgerkrigen i Sudans vestlige Darfur-region, der grænser op til Tchad.

– De begik en enorm fejl. Det var meget uprofessionelt, siger Jean-Pierre Basse, der arbejder for FNs Børnefond UNICEF i Tchad.