UNICEF Danmark opretter særlig katastrofefond – første midler i hus

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En donation fra firmaet BP Gas markerer oprettelsen af UNICEF Danmarks nye katastrofefond, som giver organisationen mulighed for at reagere ekstra hurtigt med hjælp, når katastrofen rammer, fremgår det af en pressemeddelelse fra UNICEF Danmark fredag.

Når en tsunami, et jordskælv eller en anden natur- eller menneskeskabt katastrofe uventet opstår, afhænger manges overlevelse og sundhed af, hvor hurtigt nødhjælp kommer frem.

Katastrofefondens midler skal hurtigt kunne sendes af sted, når katastrofen rammer, og nødstedte børn har brug for hjælp.

Den første donation til katastrofefonden kommer fra BP Gas, der i forbindelse med BP Gas innovation awards 2006 har doneret 110.000 kroner. – Donationen kommer til at glæde mange børn, fortæller Steen M. Andersen, UNICEF Danmarks generalsekretær.

– Det store bidrag fra BP Gas vil komme til gavn for flere tusind katastroferamte børn. Med disse midler kan UNICEF hurtigt sætte ind med nødhjælp, der kan være udslagsgivende for børnenes overlevelse og mulighed for at komme sig fysisk og psykisk, når en katastrofe har rystet deres livsgrundlag, anfører Steen M. Andersen.

– Bliver 2007 sparet for nye store katastrofer, vil midlerne blive overført til de mange stille katastrofer, der sjældent får offentlighedens og donorernes opmærksomhed, lægger han til.

UNICEF er i øjeblikket aktiv i 33 katastrofer verden over.

BP Gas er en del af BP-gruppen, der er en af verdens førende energivirksomheder. BP Gas innovation award 2006 er en idékonkurrence, der blev udskrevet af BP Gas A/S for at markere firmaets 50-års jubilæum – og for at styrke og belønne innovation, nytænkning og kreativitet i Danmark.

Yderligere oplysninger hos Jakob Ebeling, kommunikationsmedarbejder i UNICEF Danmark, tlf. 35 27 38 42 / 61 65 6195 og Sanne Møller Nielsen, Marketing Manager hos BP Gas, tlf. 89 48 77 31

UNICEF om UNICEF

I 60 år har UNICEF været verdens førende organisation for børn. UNICEF arbejder i 156 af verdens fattige lande for at sikre børn en sund og tryg opvækst, skolegang og beskyttelse mod vold, udnyttelse og aids.

I den industrialiserede del af verden har UNICEF 37 nationalkomiteer, heriblandt UNICEF Danmark, der oplyser om og samler penge ind til UNICEFs hjælpearbejde for verdens børn. UNICEFs arbejde er udelukkende finansieret af frivillige bidrag fra regeringer, erhvervslivet, enkeltpersoner m.v.