Talegaver til børn i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Når førende danske komikere mødes op til nytår, skæpper det i kassen til UNICEFs arbejde verden over. 1,2 mio. kr. regner UNICEF Danmark med udbyttet bliver af 17 komikeres frivillige arbejde over 2 aftener, skriver flere nyhedstjenester torsdag.

– Vi behøver ikke at annoncere. Faktisk så skriver folk i løbet af året, og spørger om, hvornår billetterne bliver sat til salg, lyder det fra Valgedur Hvidt Larsen der er UNICEFs tovholder ved den 14. udgave af “Talegaver til børn”, som finder sted torsdag og lørdag imellem jul og nytår.

Pengene bliver brugt på UNICEFs generelle arbejde, hvilket vil sige at de altså ikke øremærkede ét specifikt projekt.

Men midlerne fra “Talegaver til børn” går hovedsagligt til verdens usynlige børn. Børn i områder, som pressen ikke har fokus på og derfor ikke får deres lidelseshistorier fortalt. Det er typisk børn i Afrika, og det er også det sorte kontinent der vil blive fokus på, når sidste kalenderblad vendes natten mellem søndag og mandag.

UNICEF sætter fokus på hiv og aids i det nye år. Aids som allerede har gjort over 15 millioner børn forældreløse i Afrika.

UNICEF vil især arbejde på at standse smitten fra at blive overført fra forældre til børn, ligesom man vil bruge ressourcer på at hjælpe børn, som allerede har mistet forældrene, ved at lære dem, hvordan de eksempelvis kan dyrke markerne for at skaffe mad på bordet.