Under overskriften “Ulden u-landspolitik” retter lederne for 4 af det danske u-landsmiljøs største organisationer mandag en skarp kritik af VK-regeringens besparelser på u-landshjælpen, som de siger er langt større end regeringen vil være ved. Nemlig reelt over 4,4 milliarder kroner
De 4 organisationers ledere mener, at regeringen gemmer besparelserne i en jungle af tal, hedder det i indledningen til mandagens kronik i Politiken begået af Elsebeth Krogh, Lars Udsholt, Vagn Berthelsen og Mimi Jakobsen.
De skriver bl.a., at en nærmere undersøgelse af udviklingen i den danske hjælp til de fattige viser så markante tal, at de alene fortæller en historie om en dramatisk ændring i dansk bistand.
I dag er den såkaldte Mifresta-ramme afskaffet. Mifresta stod for miljø, fred og stabilitet og var en sum penge afsat til hjælp til formål, der ikke direkte kommer de fattige til gode.
Når regeringen i dag anvender penge til formål som miljø, fred og stabilitet, så tages pengene fra u-landshjælpen – der ellers var øremærket de fattigste. På samme manér med udgifterne til asylansøgere i Danmark – disse udgifter medregnes som del af u-landshjælpsbudgettet.
Hvis Danmark fortsat gav 1 procent af BNI i hjælp til de fattige, og hvis Mifresta-rammen ikke var blevet fjernet, ville u-landsbistanden og miljøbistanden til udviklingslandene over Mifresta-rammen næste år have fyldt 1,125 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Det svarer til 16,95 milliarder kroner.
Finanslovsforslaget for 2005 siger, at 0,83 procent af BNI går til bistanden. Det svarer til 12,51 milliarder kroner.
Forskellen er altså mere end 4,4 milliarder kroner – om året! Det er 3 gange mere, end den nuværende regering lagde op til ved valgkampen for 3 år siden.
Det er mange penge. Alligevel giver regeringen det indtryk, at der er mange penge i systemet. I juni 2003 udgav regeringen rapporten “En verden til forskel – regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand 2004-2008”.
I “En verden til forskel” sker der en sproglig fornyelse. U-landsbistanden er ikke længere “Danmarks”, som den ellers altid er blevet omtalt i Danidas publikationer. Det er nu “regeringens prioriteter”. Sprogligt viser denne ændring, at der ikke længere står et bredt flertal bag hjælpen.
Men samtidig begynder en uheldig udvikling i præsentationen af hjælpen. Der bliver trukket og hevet i tallene, så de ser flatterende og positive ud.
Der er mange, mange oplysninger i de officielle publikationer om dansk hjælp til de fattige, der kan sættes spørgsmålstegn ved, og det er en selvstændig og meget, meget trist udvikling, skriver de 4 kronikører i Politiken, hvor de bl.a. redegør for, hvordan hjælpen til Afrika efter deres mening er blevet kraftigt beskåret af VK-regeringen.
Kronikørerne er alle generalsekretærer i deres organisationer. Det er Elsebeth Krogh (konstitueret) i Folkekirkens Nødhjælp, Lars Udsholt i Mellemfolkeligt Samvirke, Vagn Berthelsen i Ibis og Mimi Jakobsen i Red Barnet.
Læs hele kronikken i Politiken, eller klik ind på www.politiken.dk. Den står også fra tirsdag morgen på u-landsnyt.dk. under dato 07.12.04
