Regeringen begår et globalt forligsbrud ved at skære i u-landsbistanden, mener Folkekirkens Nødhjælp.
De har fået det ene løfte efter det andet – den fattige familie i Etiopien, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Hvor børnene må gå sultne i seng. Hvor tørken hærger, og kvæget dør.
Som verdenssamfund har vi stået sammen skulder ved skulder og højtideligt lovet at hjælpe dem ud af fattigdommen – blandt andet med vedtagelsen af 2015-målene i 2005, hedder det i en presseudtalelse tirsdag fra den store humanitære organisation efter regeringens spareplan er handlet af med Dansk Folkeparti.
Nu da Danmark har besluttet at skære i u-landsbistanden bryder vi det løfte. Vi berøver familien den sæk såsæd, der skal sikre dem mad til næste år, hedder det.
– Det handler ikke bare om penge og procenter. Det handler om mennesker.
– Nedskæringerne betyder mere fattigdom, flere flygtninge, mindre frihed og mindre fred, siger gene-ralsekretær i Folke-kirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
I 2005 underskrev Danmark sammen med resten af EU en hensigtserklæring om, at EU’s samlede udviklingsbistand skal nå op på 0,56 procent i 2010, og 0,7 procent i 2015 (kilde: European Council Meeting, July 15 2005 http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/85349.pdf
Samtidig forpligtede den danske regering sig til at sikre, at Danmark ikke kommer under 0,8 procent af BNI i udviklingsbistand i de kommende år. ”Men hvad kan familien fra Etiopien bruge det løfte til nu?”
– Det er skuffende, at regeringen ikke har større fantasi end at tage fra de fattigste. Det er ikke bare penge på en pressekonference. Det er liv og død for familier i Etiopien og andre af verdens fattigste befolkninger, siger Henrik Stubkjær.
– Med beslutningen om at skære i u-landsbistanden mister vi i Danmark vores førerposition på udviklingsområdet. Og værre er: Vi giver andre lande legitimitet til at gøre det samme, slutter han.
Fakta:
Aftalen går ud på, at u-landsbistanden skal skæres fra de nuværende 0,83 procent til 0,76 procent.
Dette vil betyde at u-landsbistanden fastholdes på 2010-niveauet, og derfor reelt nedsættes med 200 mio. i 2011 og med 700 mio. i 2012 og 1.400 mio. i 2013.
Den samlede besparelse for verdens fattigste er 2,3 milliarder.
Yderligere oplysninger hos generalsekretær Henrik Stubkjær, mobil
29 70 06 00