Journalist i spidsen for ny stor u-landskampagne herhjemme

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Samarbejdsorganet NGO-Forum har pr. 1. februar 2010 ansat journalist og redaktør Thomas Ravn-Pedersen som projektleder for Danmarks hidtil største kampagne for u-landsoplysning.

Oplysningskampagnen vil tage udgangspunkt i FNs 2015 mål, som Danmark sammen med resten af verden har tilsluttet sig, og som bl.a. går ud på at halvere fattigdom i verden, udrydde sult og få alle børn i skole.

Kampagnen foregår i samarbejde mellem flere end 100 folkelige udviklingsorganisationer, Danida, Undervisningsministeriet og FNs Udviklingsprogram (UNDP).

Kampagnen løber frem til 2015 og vil i 2010 have et budget på omkring 10 mio. kr. Oplysningsaktiviteterne arrangeres af de enkelte organisati-oner, men vil alle spille ind i en fælles ramme, som koordineres, og hvor der sker en koordineret erfaringsopsamling og ideudvikling.

Thomas Ravn-Pedersen kommer fra en stilling som chef for Danmarks Radios Dokumentar og Montage gruppe.

Han har før arbejdet 10 år som informationschef i Folkekirkens Nød-hjælp og i mange år været formand for Ghana Venskabs-grupperne.

Den 47-årige journalist har ofte været konferenceleder ved diverse ministerielle og folkelige konferencer og stået i spidsen for adskillige store oplysningskampagner, herunder 2015-kampagnen i 2005.

Han er tillige p.t. bestyrelsesformand for den veldædige Timbuktu Fonden, der uddeler midler til u-landsoplysning.

– 2015 kampagnen er den hidtil mest ambitiøse fælles oplysningskam-pagne i Danmark. Det er lykkes at samle over 100 NGOer i et samarbejde med både Danida, Undervisningsministeriet og UNDP, siger formand for NGO-Forum, Henrik Stubkjær, og uddyber:

– Det er en stor glæde, at Thomas Ravn-Pedersen har sagt ja til udfor-dringen til at stå i spidsen for denne kampagne! Han er den helt rigtige kampagneleder. Han har et solidt mediekendskab og netværk, han er en fighter og en inkarneret kampagne-leder. Han er kendt og respekteret både blandt store og små NGOer og vil kunne være den samlende og drivende kampagneleder.

Yderligere oplysninger hos generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, e-mail [email protected] og mobil 20 70 06 00