Tårnhøje rispriser rammer nu dansk hjælpearbejde for flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De globale prisstigninger på basale fødevarer rammer nu direkte Folkekirkens Nødhjælps arbejde

Af Linda Nordahl Jakobsen
journalist i Folkekirkens Nødhjælp

Konsekvenserne af de globale prisstigninger på ris mærkes nu i arbejdet med at hjælpe over 160.000 burmesiske flygtninge i lejrene i grænselandet mellem Thailand og Burma.

– På grund af de dramatiske prisstigninger på ris har vi måtte skære i helt basale forsyninger, som flygtningene får. Det drejer sig bl.a. om sæbe og moskitonet. På sigt kan vi også blive nødt til at skære i blandt andet chili, fiskemos, sukker – og risforsyninger, siger Peder Kristian Pedersen, der er Folkekirkens Nødhjælps programansvarlige i Thai-Burma Border Consortium (TBBC).

Peder Kristian Pedersen forudser, at hvis prisstigningerne på ris fortsætter, og der ikke kommer yderligere hjælp fra internationale donorer, kan det betyde, at “vi må skære endnu mere i hjælpen til flygtningene, og at flygtningenes sundheds- og almen tilstand dermed forværres.”

TBBC er den eneste organisation, som uddeler mad, byggematerialer og andre basale fornødenheder til lejrenes indbyggere.

“Hvis vi bliver nødt til at skære yderligere, begynder det at blive farligt,” skriver TBBCs leder, Jack Duncan i sin seneste rapport om TBBCs arbejde med at hjælpe de burmesiske flygtninge.

TBBC har appelleret til EU og det internationale samfund om støtte for at udfylde “et hul” på 30 millioner kr., som primært skyldes de globale prisstigninger på ris.

Hvis ikke TBBC senest i juni får rejst yderligere midler, skal der laves endnu flere nedskæringer i hjælpen til de burmesiske flygtninge. Det vil betyde, at flygtningene vil få mindre ernæring end det internationalt anbefalede niveau på mindst 2.100 kilokalorier per person per dag.

Kilde: www.noedhjaelp.dk