KOMMENTAR
Af Lars Jørgensen og Morten Emil Hansen
medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælp
For første gang i 7 år mødes europæiske og afrikanske statsledere for at diskutere samarbejdet mellem Den europæiske Union og Den afrikanske Union.
Ambitionen er at vedtage en fælles EU-Afrika strategi, som på de væsentligste områder giver bud på det fremtidige samarbejde mellem de 2 kontinenter.
Topmødet i weekenden i Lissabon vil diskutere temaer som f.eks. fred og sikkerhed, migration, god regeringsførelse, klima, handel og investeringer.
Ydmygt Europa
Men mødet sker på baggrund af store konflikter, særligt mellem arvefjenderne Zimbabwe og Storbritannien. For på trods af en fælles EU beslutning om indrejseforbud for repræsentanter fra Zimbabwes regering, forventes præsident Robert Mugabe at deltage. Den britiske premierminister, Gordon Brown, har meldt afbud i protest.
Mange afrikanere ser den europæiske politik overfor Afrika som en moderne reinkarnation af de gamle kolonimagter, der har kostet Afrika dyrt: Slavehandlen, tyveri af værdifulde naturressourcer og århundreders politisk undertrykkelse.
På den anden side beskylder Europa de afrikanske regeringer for berøringsangst overfor udemokratiske og forbryderiske regimer, som hindrer de afrikanske folks udvikling.
Uanset hvad skal Europa spille en lidt mere ydmyg rolle og acceptere, at nok har Afrika og Europa brug for hinanden, men det skal være i et mere ligeligt partnerskab. Det er netop en af overskrifterne for topmødet.
Tro på fremtiden
Brasilien, Indien og ikke mindst Kina øger samarbejdet og investeringerne i Afrika. Det lægger pres på de gamle kolonimagter og giver de afrikanske regeringer nye muligheder.
Sydafrika er f.eks. verdens største diamantproducent, mens Indien er verdens største diamantskærer. Man kan derfor spørge, om ikke det traditionsrige diamantmarked i Holland dermed er blevet overflødiggjort?
Samtidig har mange afrikanske lande i de seneste år haft enorme vækstrater på næsten ti procent. Det er med til at skabe tro på fremtiden.
Krav til demokrati
Men det betyder ikke, at EU skal se bort fra det demokratiske underskud i en række afrikanske lande. Mugabe er – trods sin støtte fra afrikanske regeringsledere – en af verdens mindst kompetente og mest diktatoriske ledere.
Europa bør fastholde sin forpligtelse på demokratiet. Det gælder, når det udemokratiske regime i Zimbabwe modtager støtte fra kineserne. Det gælder også, når det lige så udemokratiske regime i Etiopien modtager støtte fra amerikanerne.
Vigtig rolle til NGOer
De folkelige organisationer og bevægelser spiller en helt afgørende rolle i kampen for øget demokrati i Afrika. De bør også inddrages aktivt i det nye fælles samarbejde mellem EU og Afrika.
Derfor har regeringslederne i Lissabon en væsentlig forpligtigelse til at styrke de afrikanske civilsamfundsorganisationer og sikre dem et mandat til at repræsentere Afrikas millioner af fattige bønder og slumboere.
De skal have styrken til at fungere i samspil med og modspil til deres egne regeringer. De skal kunne forholde sig til en globaliseret verden, hvor de skal insistere på de demokratiske rettigheder i Afrikas udvikling.
2015-målene
Dertil kommer den fælles forpligtelse til, at Afrika kan nå 2015-målene. EUs regeringsledere lover at efterleve de vedtagne bistandsmål. De afrikanske lande lover at iværksætte initiativer, sådan at Afrika kan levere resultaterne.
Dette indebærer et tættere institutionelt samarbejde mellem Europa og Afrika med faste møder på forskellige niveauer – parlament, udenrigsministre og regeringsledere – samt nye topmøder mellem europæiske og afrikanske statsledere.
Opfordring til Anders Fogh
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) repræsenterer Danmark på topmødet i Lissabon. Folkekirkens Nødhjælp opfordrer Danmark til at forsvare den almindelige afrikaners interesser.
– EU og de afrikanske regeringer må prioritere 2015-målene. Det er nødvendigt for at opnå de minimalt acceptable levevilkår for Afrikas fattige millioner. EU må levere midlerne og Afrika resultaterne
– Der skal etableres et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem Europa og Afrika på alle planer: Politisk, økonomisk, militært, diplomatisk, i civilsamfundet og mellem borgere i Nord og Syd
– Afrika har i 4 århundreder lidt under den europæiske udbytning og overmagt. Afrikanerne har krav på en fair og ligeværdig behandling fremover.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
