Afrikanere glade for udskældte Julegeder – britiske miljøfolk skeptiske

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Til trods for kritik fra miljøorganisationer, der siger, at de små drøvtyggere gør mere skade end gavn, er modtagerne af Folkekirkens Nødhjælps julegeder i Afrika ikke i tvivl: Gederne gør en stor forskel i deres liv.

Det skriver Danidas månedsblad “Udvikling” i decemberudgaven, der er på gaden nu.

Der har været megen debat i løbet af december om, hvorvidt gederne var god gavebistand. Om gaver som geder og æsler fokuserede mere på synlighed for giverne end modtagernes behov, og at man i stedet burde give pengegaver. Artiklen i Udvikling konkluderer dog, at det ikke er tilfældet.

– Vi var glade for at få en ged frem for penge, siger ægteparret McNdel og Velentina Banda og glæder sig til, at deres ged får kid, som de kan sælge og på den måde få penge til husholdningen og til at sende deres børn i skole.

“Udvikling” har besøgt Kanduzi i Malawi, hvor 18 af landsbyens ca. 100 husstande har fået en ged.

Kanduzi betyder ”små geder” og er en typisk malawisk landsby: Alle arbejder med landbrug, en lille jordlod til hver familie, som bliver dyrket med noget, der minder om middelalder-metoder.

Alt foregår ved håndkraft og uden nogen former for kunstgødning, og de begrænsede afgrøder gør, at beboerne konstant balancerer på sultegrænsen.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive ejer af en ged. Nu samler jeg afføringen, som jeg bruger til gødning, og når det andet kid bliver født, kan jeg få kød til mig selv og også sælge af det, fortæller Florensia Maliseni, som er en af de udvalgte i landsbyen, der har modtaget en ged.

Der er ingen omkostninger forbundet med at modtage et af dyrene, men for at projektet skal kunne hjælpe så mange som muligt, stilles der én betingelse: At det første kid gives videre til en anden familie. Herefter står det modtageren frit for at avle videre til eget husdyrhold.

Florensia og de andre modtagere bliver undervist i, hvordan de får mest muligt ud af deres nye husdyr, bl.a. ved at lære at bygge gedestalde på stolper og blande afføringen til den bedste bedst mulige kompost. Undervisningen bliver varetaget af den lokale veterinærtjeneste.

Skønt modtagerne af geder er glade, lyder der kritiske røster fra de britiske organisationer World Land Trust og Animal Aid. Sidstnævnte har endda opfordret til en boykot af alle giv-et-dyr-kampagner. Gederne ødelægger miljøet og gnaver hul i den langsigtede udvikling, lyder det.

– Det er langt mere effektivt at udnytte landbrugsressourcerne og dyrke afgrøder, som folk kan spise. Det er en 8-10 gange mere effektiv udnyttelse af jorden. Og hvis man anbringer gederne i et sårbart område, kan de anrette stor skade, siger direktør i Animal Aid, Andrew Tyler, til Udvikling.

Den udlægning af sagen er dog for ensidig, mener en dansk ekspert, Mette Olaf Nielsen, som er agronom og lektor i husdyrvidenskab på Det Biovidenskabelige Fakultet i København. Hun og 2 andre agronomer har været i Afrika og for at se til nogle af de landsbyer, hvor Folkekirkens Nødhjælp har uddelt geder.

– Det er rigtigt, at gederne, hvis de får lov at flakke rundt, kan være destruktive for miljøet. Derfor er det vigtigt, at der følger undervisning med, hvor folk lærer at dyrke føde til dyrene, og at dyrene ikke får lov at gnave vegetationen så meget ned, at det skader bæredygtigheden, forklarer hun og fortsætter:

– Som det (uddelingen af geder, red.) er grebet an, der hvor jeg har set det, er det god bistand, fordi geden ikke bare bliver afleveret, men tænkes ind i en større sammenhæng, som skal sikre miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere på www.udvikling.dk