Retsopgør mod de Røde Khmerers ledere trækker ud og ud

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Retsopgøret mod de Røde Khmerers ledere trækker ud og snart er det for sent

Af Anya Palm og Lisbeth Engbo
Informationsmedarbejder og pressechef i Folkekirkens Nødhjælp

Allerede i 2001 så det ud til, at et retsopgør var lige på trapperne mod de ansvarlige for næsten 2 millioner cambodjaneres død i de grumme år i 1970erne.

Men det trak ud.

I efteråret 2006 var dommerne ellers på plads, retssalen var på plads – betalt af international bistand. Der manglede kun de sidste detaljer, før tribunalet kunne gå i gang.

Rædselsregimet

De Røde Khmerer med Pol Pot i spidsen havde magten i Cambodja fra 1975 til 1979, da de forsøgte at forvandle det sydøstasiatiske land til et maoistisk bondesamfund – en slags kommunistisk idealstat.

Det blev gennemført med forfærdende konsekvenser. I løbet af de år blev hen ved 2 millioner henrettet eller døde af sult, sygdomme og overanstrengelse som følge af tvangsarbejde og tvangsflytninger.

Således blev stort set alle indbyggere i hovedstaden Phnom Penh jaget ud på landet for at arbejde i rismarkerne. Arbejde sig ihjel, skulle det vise sig – heraf navnet på den senere film “Killing Fields”.

Alligevel trækker tribunalet stadig ud. Der er uenighed om juraen og de udenlandske dommeres rolle, og hvis retsopgøret ikke meget snart bliver til noget, kan det næsten være det samme.

Det er snart 30 år siden, at de Røde Khmerer blev forjaget af vietnamesiske invasionsstyrker, og en del af deres ledere er døde – herunder den øverste leder Pol Pot – og andre er så gamle og svage, at det lige pludselig er for sent at føre retssag mod dem.

Regeringen frygter fortiden

Den internationale menneskeretsorganisation Human Rights Watch anklagede i december sidste år den cambodjanske regering for at modarbejde tribunalet af frygt for, at dens egen fortid med de Røde Khmerer ville blive afsløret.

Det samme mener Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner gennem mange år, Thun Saray, der er leder af menneskeretsorganisationen ADHOC.

– Jeg tror ikke, at regeringens taktik handler om at få tribunalet til at kollapse. Selv om de nuværende problemer bliver løst, finder de sikkert bare på en ny forhindring for at kunne forsinke det hele, siger han.

Opgør med voldskultur

Han er overbevist om, at den voldskultur og lovløshed, der hersker i Cambodja i dag, har rødder tilbage til tiden under og efter de 4 år, hvor Pol Pot og hans Røde Khmerer gennemførte sit rædselsregimente.

En tid, da folk blev henrettet uden nogen form for rettergang – og for bittesmå forseelser, som at stjæle en håndfuld ris, og mange var helt uskyldige.

Derfor går han og med ham mange andre menneskeretsforkæmpere stærkt ind for et tribunal som et vigtigt skridt ud af den voldskultur og af den sorg og vrede, der stadig her 3 årtier efter de Røde Khmerer præger samfundet i det fattige land.

Kilde: www.noedhjaelp.dk