Regeringer fra hele verden mødes i denne uge i Oslo for at diskutere muligheden for et forbud mod klyngebomber.
Eva Veble, der er Folkekirkens Nødhjælps leder af Humanitær Minerydning, deltager på selve konferencen, fremgår det af en artikel på Nødhjælpens website.
– Vi forventer, at regeringernes møde i Oslo munder ud i en klar forpligtelse til at forhandle en ny aftale om forbud mod klyngebomber – og vel at mærke en aftale, der kan træde i kraft i 2008, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
Som medlem af styrelsen for den internationale Koalition mod Klyngebomber, CMC, deltager Folkekirkens Nødhjælp på selve regeringskonferencen i Oslo og har adgang til at diskutere direkte med de deltagende regeringsrepræsentanter.
Rammer også civilbefolkningen i fredstid
40 lande er repræsenteret på konferencen, og den norske regering søger at starte en ny international proces for at få udviklet en international aftale, der kan forbyde klyngebomber og forhindre disse våbens forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen.
– Vi så det senest i Libanon, hvor der i krigens sidste dage blev kastet over en million småbomber ud over Sydlibanon, siger Henrik Stubkjær og uddyber:
-Folkekirkens Nødhjælp rydder ueksploderet ammunition i krigsområderne, og vi er rystede over, hvor hårdt krigen rammer civilbefolkningen, også efter at den formelt er ophørt.
I praksis er det landminer
– Folkekirkens Nødhjælp var med til at skabe det pres, som for 10 år siden førte til Ottawa-konventionen, der forbyder landminer. Når først klyngebomberne er kastet, fungerer småbomberne fuldstændig som landminer. Men der er brug for endnu en aftale for at komme skidtet til livs, anfører Stubkjær
Klyngebomber er våben, der spreder op til flere hundrede små bomber over store områder. En stor del af disse går ikke af ved selve angrebet, men detonerer først langt senere, f.eks. når børn finder dem og leger med dem.
Selv nok så smarte tekniske finesser forhindrer dem ikke i at gå af, når nysgerrige børn piller ved dem, eller når en bonde støder på dem med sin plov. I praksis virker ueksploderede klyngebomber som landminer – og de fleste lande i verden er enige om at forbyde dem.
Forbud er vejen frem
Omfattende undersøgelser fra humanitære organisationer viser, at bomberne rammer civilbefolkningen særdeles hårdt, og især er der uforholdsmæssigt mange børn blandt de kvæstede og dræbte. Hovedparten af ofrene for klyngebomber er civile.
Flere end 70 lande verden over har lagret klyngebomber, og 34 lande har produceret bomberne.
Henrik Stubkjær:
– Vi har ryddet disse afskyelige bomber både i Kosovo, Irak og Libanon, og retter nu en indtrængende appel til den danske regering om at følge Belgiens eksempel og gå foran med et øjeblikkeligt nationalt forbud samt en ihærdig indsats for et internationalt forbud mod disse våben.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk
