46 ud af 49 stater, der deltog i denne uges konference i Oslo om de frygtede klyngebomber, har ifølge Folkekirkens Nødhjælp forpligtet sig til at:
Afslutte en bindende international lovgivning i 2008 som:
– Forbyder brug, produktion, overførsel og lagring af klyngebomber, der forårsager uacceptabel skade på civile, og
– Etablere en ramme for samarbejde og assistance, der sikrer tilstrækkelig omsorg og genoptræning til overlevere og deres samfund, rydning af forurenede områder, oplysning om risikoen samt ødelæggelse af lagre af forbudt klyngeammunition.
– Overveje nationale tiltag for at adressere disse problemer
– Fortsat at behandle de humanitære udfordringer fra klyngebomber inden for rammen af Folkeretten og i alle relevante fora
– mødes igen for at fortsætte deres arbejde, herunder i Lima i maj/juni, i Wien i november/december 2007 og i Dublin i begyndelsen af 2008, og at hilse Belgiens tilbud om at organisere et regionalt møde velkommen.
Generalsekretær Henrik Stubkjær i Folkekirkens Nødhjælp glæder sig over, at 46 lande på Oslo-konferencen har forpligtet sig til at forhandle et internationalt forbud mod klyngebomber:
– Vi er utrolig glade over, at mødet førte til så aktive og positive skridt for et forbud mod disse afskyelige våben, siger Stubkjær.
Selv lande, der forsøgte at trække tiden ud – herunder Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Canada – besluttede sig til at arbejde aktivt med i Oslo-processen.
– Vi håber, at endnu flere lande kommer med. Dette er en meget positiv udvikling og virkelig godt nyt her, hvor det drejer sig om at forebygge, at klyngebomber får endnu flere civile drab og lemlæstelser på samvittigheden, anfører Henrik Stubkjær.
Også Danmark spillede en positiv rolle i Oslo-processen og er officielt gået med, men Henrik Stubkjær opfordrer regeringen til at støtte et forbud mod klyngebomber endnu mere aktivt:
– Vi så jo gerne, at den danske regering virkelig aktivt hjalp nordmænd, belgiere og østrigere med at få denne internationale konvention mod klyngebomber i hus – så hurtigt som muligt.
En af metoderne ville være et erklæret dansk nationalt forbud, mener Henrik Stubkjær:
– Når vi indfører et sådant nationalt forbud, er vi med til at gøre klyngebomber til våben, som man ikke bruger, hvis man vil kalde sig et civiliseret land. Vi taler jo om et våben, der i forvejen koster langt flere civile end soldater livet, og danskerne kunne gøre en stor indsats for at påpege dette også over for vores amerikanske allierede. Belgien har jo indført et forbud, og Belgien er trods alt NATOs hovedkvarter”.
– Det her viser klart, at folkelige organisationer i samarbejde med positive regeringer virkelig kan gøre en forskel, mener Eva Veble, der leder Folkekirkens Nødhjælps Humanitære Minerydning. Hun sidder i ledelsen for Koalitionen mod Klyngebomber, CMC, og deltog på konferencen sammen med regeringer, ICRC og eksperter fra nær og fjern.
– Bevisbyrden for, at klyngebomber ikke forårsager ”uacceptable skader” på civile, ligger helt klart på regeringerne. Vi ved bare, at alle klyngebomber indtil nu har forårsaget uacceptable skader, og at de burde forbydes, fremfører Eva Veble.
Folkekirkens Nødhjælp ser – i modsætning til den danske regering – ikke selvdestruktionsmekanismer som en løsning på spørgsmålet:
– De klyngebomber, der blev brugt i Libanon, havde den slags mekanismer, og de virkede jo ikke, siger Eva Veble, og lægger til:
– Vi er en folkelig organisation, der ønsker at forebygge, at endnu en humanitær krise som Libanon kan finde sted i morgen. Det er på tide, at verdens regeringer begynder at tage beviserne fra konfliktområder med i deres vurdering af klyngebomber og ikke blot stoler på våbenfabrikanternes opgivelser om fejlprocenter. Disse våben skal forbydes!
Stine Leth-Nissen, Kampagneleder/Head of Advocacy, Tlf. 33 18 78 92
Kilde: www.noedhjaelp.dk
