Deltagerne har en måned til at sy deres bud på den kommende kollektion, som laves af genbrugstøj.
Tøjet, som består af alt lige fra mormor-kjoler, herreskjorter, bukser med svaj til stramme nederdele, er hentet i Folkekirkens Nødhjælps øvrige genbrugsbutikker.
Modeshow den 16. november
Frivillige frisører, fotografer, grafikere og modeller stiller gratis op den 16. november for at puste stjernestøv over aftenen, oplyser Folkekirkens Nødhjælp.
Når fisk for anden gang inviterer til REDESIGN FIKS-konkurrence foregår det i Folkekirkens Nødhjælps nye lokaler i København.
REDESIGN FIKS er fisks egen designkonkurrence, hvor syinteresserede i samarbejde med designere skaber en ny kollektion til fisk-butikkernes genbrugstøjmærke fiks.
Imens dommerpanelet, som består af professionelle
modeeksperter, diskuterer farver, styling og originalitet, kan publikum se udvalgte film fra Made In Video, lytte til musik leveret af DJ Uokin Djinja Squad og stemme på deres personlige favorit blandt de mange kollektioner.
Efter showet byder fisk på afterbar i de nye lokaler i Sankt Peders Stræde 1.
REDESIGN FIKS 2006 torsdag den 16. november, kl 20:00
Tilmelding senest mandag den 9. oktober
Billetter kan købes fra den 9. oktober i fisk-butikkerne i København og Århus
Vinderkollektionen kan købes fra den 1. december
Læs mere på www.noedhjaelp.dk