Ministre og forhandlingsledere mødes fra onsdag den 28. juni til søndag den 2 juli i Geneve til altafgørende forhandlinger i den såkaldte DOHA Udviklingsrunde om liberalisering af verdenshandelen. Presset stiger på EU og EUs danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, anfører Folkekirkens Nødhjælp.
Af Stine Leth-Nissen
journalist i Folkekirkens Nødhjælp
”EU og Mariann Fischer Boel har brugt alt for meget tid på at producere undskyldninger for at fastholde de skadelige dele af EUs landbrugspolitik. Nu skal der produceres resultater”.
Sådan siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, når han kort skal opsummere situationen op til den nye runde i de såkaldte DOHA-forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Forhandlingerne er blevet kaldt en ”udviklingsrunde,” fordi formålet var at liberalisere verdenshandlen til gavn for verdens fattige lande. Men efter den skuffende ministerkonference i december i Hong Kong kniber det med at finde optimisme og tro på fremdrift.
Forhandlingerne har stået i stampe. Og det er nu sidste chance. Som WTOs generaldirektør Pascal Lamy for nylig udtrykte det: – Vi er nu i den røde zone, og ikke langt fra den røde del af den røde zone.
Glemmer de fattige
Det er endnu mere problematisk, eftersom runden netop skulle fokusere på udviklingen i verdens fattige lande.
– Dengang det var de rige landes interesser, der var i fokus, gik forhandlingerne stærkt. Nu, da det er de fattige landes problemer, der skal løses, er forhandlingerne gået i stå, siger Christian Friis Bach.
Han peger på, at forhandlingerne ellers kunne give store økonomiske gevinster for verdens fattige lande.
Det Internationale Institut for Fødevarepolitik, IFPRI, har således beregnet, at det udkast, der nu forhandles om, hvor der kun er beskedne nedskæringer i toldsatser og landbrugsstøtte kombineret med afskaffelse af eksportsubsidier og næsten fri adgang for eksport fra verdens fattigste lande, kan give ekstra globale indtægter på 54 milliarder dollar om året.
Verdens rigeste lande vil tjene langt over halvdelen af dette beløb, mens de fattigste kun får 1,9 procent.
EUs landbrugspolitik blokerer
Hvis man derimod fritager al eksport fra de fattigste lande for skat og told, stiger fordelene til 70 milliarder dollar, og mere end halvdelen af dette beløb ville så gå til de fattigste lande. Det gælder ømtålelige områder som f.eks. tekstilindustri, bomuld og sukker.
– Det er derfor indkomsten for millioner af fattige mennesker, der forhandles om, anfører Christian Friis Bach, ”og det er især EU´s landbrugspolitik, der står i vejen for en aftale”.
WTO en vigtig drivkraft
Derudover rækker problemet langt ud over WTO, som i de sidste år har vist sig som en afgørende drivkraft i hele det internationale politiske samarbejde. Ifølge Christian Friis Bach ligger de store fordele ved en DOHA-aftale netop på det politiske område.
WTO eksisterer ikke i isolation fra resten af det internationale samfund. Tværtimod har en række afgørelser ved WTO domstolen de sidste år været med til at skabe synergi og sammenhæng imellem WTO og de internationale konventioner om f.eks. miljø og menneskerettigheder.
Når det går dårligt i WTO, er det derfor et symptom på, at de internationale forhandlinger mere generelt er i krise. Det vi ser i stedet er regionale aftaler og handelsblokke – og et svagere engagement i at opbygge det internationale samfund.
– Et svækket WTO er en svækket verdensorden, siger Christian Friis Bach.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
