Thomas Ravn-Pedersen forlader Folkekirkens Nødhjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Thomas Ravn-Pedersen forlader posten som informationschef i Folkekirkens Nødhjælp på 10-års dagen for sin ansættelse – 15. august 2006.

Den snart 44-årige journalist tiltræder i en ny stilling som den første leder af Danmarks Radios sammenlagte Montage- og Radiodokumentargruppe.

Derved får Thomas Ravn-Pedersen mulighed for at vende tilbage til dér, hvor han slap DR, da han i 1996 forlod et job som radiostudievært og nybagt montageproducent til fordel for Nødhjælpen.

Montage- og dokumentargruppen står for noget af det bedste radio, DR producerer, og stillingen indebærer, at Ravn-Pedersen kan returnere til sit gamle fag og i oven i købet i et drømmejob.

Ravn-Pedersen har også på en anden front nedtrappet sit engagement i u-landsmiljøet, idet han i maj forlod formandsstolen i Ghana Venskabsgrupperne efter samfulde 21 år på posten.

Både i Venskabsgrupperne og Nødhjælpen har han ydet en meget engageret indsats for u-landenes sag. Ravn-Pedersen har desuden bl.a. siddet i første parket i gruppen, som arrangerede den store NGO-dag 2006 i Vejle tidligere på året.

For Nødhjælpen betyder hans afgang, at den store humanitære organisation har udskiftet det meste af sin ledelse på godt et år. Det gælder både formand, generalsekretær, international chef og nu informationschef.