Muhammed-krise rammer årets Sogneindsamling – stor tøven hos potentielle indsamlere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folkekirkens Nødhjælp har fået 80 procent færre telefoniske henvendelser end normalt fra frivillige op til årets Sogneindsamlig til verdens sultende søndag den 5. marts, skriver dagbladet Information lørdag.

Nødhjælpen frygter, at sagen om Muhammed-tegningerne skræmmer mange fra at melde sig som indsamlere. Ifølge projektleder Mads Klæstrup Kristensen, der er ansvarlig for sogneindsamlingen, deler de bekymrede sig i 2 kategorier.

– Vi har nogle henvendelser, der går på, at folk vælger at forholde sig passivt, da de synes, at resten af verden har opført sig helt urimeligt overfor Danmark. Folk kan ikke forlige sig med, at de skal ud og samle ind til verdens fattige, når de ser det danske flag blive brændt hver anden dag i TV, siger han til Information.

– Der er også dem, der er i tvivl om, hvorvidt indsamlingen overhovedet bliver til noget, set i lyset af, hvad der sker ude i verden lige nu, lægger han til.

Mads Klæstrup Kristensen peger på, at det især er de nye indsamlere, der er tilbageholdende.

Ved de årlige indsamlinger er der også mange gengangere og de udviser tværtimod større engagement i år.

Læs mere i Informations weekendudgave, der har et stort tema om “Barmhjertighed via PBS”, hvor det danske indsamlingslandskab gåes igennem.