Absurd og en total misforstået holdning over for u-landene. Sådan må man karakterisere regeringens beskæring i støtten til folkeoplysningen om NGOers u-landsarbejde, skriver formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, i en faglig kommenar i december-udgaven af fagbladet “Journalisten”. Han fortsætter:
Af Mogens Blicher Bjerregård
Ifølge Udenrigsministeriets egen hjemmeside er bevillingen til det generelle oplysningsarbejde i Danida halveret til 13 millioner kr., men for de projektorienterede NGOer som eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirke hjælper de tilbageværende penge ikke engang noget, for fra 2006 kan de kun modtage oplysningsmidler i forbindelse med konkrete projekter.
Her er der stadig penge til information, nemlig op til 2 procent af bevillingerne, hvilket er en anelse mindre end hidtil, men pengene må altså kun bruges i forhold til de enkelte projekter.
Vi har i Danmark årelange traditioner for, at oplysning, information og debat tilsammen er et afgørende fundament for den demokratiske udvikling, og derfor savner det mening med et pennestrøg at fjerne så afgørende muligheder for at bruge offentlige midler på u-landsoplysning.
På masser af andre områder er det helt legitimt at anvende offentlige midler på oplysning, når EU-spørgsmål f.eks. skal til afstemning. De tilbageværende 13 millioner står i slående kontrast til de ca. 30 millioner kr., der tidligere på året blev anvendt til oplysningsarbejde i forbindelse med den afstemning om EU-traktaten, der kuldsejlede.
Mange af os kan huske de tidsskrifter, vi fik i skolen, når vi i geografitimerne beskæftigede os med u-landenes problemer. Her stiftede mange bekendtskab med eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirkes tidsskrift ”Kontakt”, som netop er et eksempel på en grundlæggende generel information.
Det er ikke bare Mellemfolkeligt Samvirke, men også organisationer som Landbrugsrådet og Folkekirkens Nødhjælp, der har stået for en betydningsfuld del af oplysningsarbejdet. Mindre organisationer som eksempelvis Kvindernes U-landsudvalg kan som paraplyorganisation slet ikke eksistere med de nye regler.
Mennesker med stor viden og indsigt kunne videreformidle information til den generation, der voksede op og dermed også fik en helt grundlæggende viden om, hvorfor Danmark er engageret i u-landsbistand og i det hele taget medvirker til at opbygge en bedre verden.
Globalisering er i øjeblikket en af de helt store overskrifter, og hvis regeringen og Folketinget mener noget med det, så skal der oplysning – masser af oplysning til. Her er information om Den 3. Verden en blandt flere.
Også derfor har regeringen og Folketinget grund til hurtigst muligt i det nye år at finde en vej til at kompensere det tab – ikke NGOerne – men befolkningen lider ved at miste viden om udviklingen i udviklingslandene.
Hvordan skal vi som almindelige borgere kunne forholde os til forskellige bevillinger til udviklingsbistand, hvis vi ikke længere har mulighed for at danne os et samlet billede af vilkårene i de lande, vi yder bistand.
Undervisningsmaterialer og information i det hele tager er afgørende for den folkelige opbakning og dermed også forankring for det arbejde, en lang række NGOer udfører.
Lige nu virker det hele som om, det er for sent, fordi politikerne for længst har besluttet sig for at skære i støtten til oplysning. Men de samme politikere har også muligheden for at blive klogere og se nytteværdien i, at folk med viden og indsigt kan give befolkningen baggrund for den indsats, danskere yder over for u-landene.
Selv om Udenrigsministeriet har skåret i støtten, har ministeriet et stort medansvar for, at midlerne findes andre steder, f.eks. i Undervisningsministeriet, hvilket kunne være naturligt.
Derimod kan ingen forvente, at NGOerne sådan lige selv er i stand til at stampe penge op af jorden. De får rigeligt at se til med projektansøgninger i en verden, hvor NGOerne skal bruge alt for mange kræfter på at konkurrere med hinanden om hjælp til udviklingslandene frem for meget mere samarbejde, sluter Mogens Blicher Bjerregaard.
Kommentaren stod i december-udgaven af fagbladet “Journalisten” og gengives med tilladelse fra forfatteren.
