Danmark er et af de lande, som har ydet en stor indsats – men endnu engang må det så også konstateres, at den massive nedskæring på udviklingsområdet betød, at katastrofepuljen løb tør længe inden året var omme, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, indledningsvis i en opsummering af 2005 på organisationens website.
Af Henrik Stubkjær
2005 vil blive husket på grund af de voldsomme naturkatastrofer i verden; tsunamien i det Indiske Ocean, orkanen Katrina, som ramte New Orleans, orkanen Stan som ramte Guatemala og jordskælvet, som ramte Pakistan og Indien.
Bortset fra Katrina, som ramte USA, har Folkekirkens Nødhjælp aktivt deltaget i hjælpearbejdet efter de forskellige katastrofer, som ramte fattige lande i Sydasien og i Mellemamerika.
Vores engagement i katastrofeområderne vil også trække lange spor ind i de kommende år. Ved tsunamien døde over 200.000 mennesker, men responsen fra den øvrige verden udeblev ikke. Aldrig har vi oplevet så massiv en hjælpeindsats.
Både fra befolkningens og fra politikernes side har der været megen opmærksomhed omkring katastroferne – senest jordskælvet i Pakistan/Indien.
Og Danmark er bestemt et af de lande, som har ydet en stor indsats. Men endnu engang må det så også konstateres, at den massive nedskæring på udviklingsområdet bl.a. betød, at katastrofepuljen løb tør, længe inden året var omme – dette på trods af, at der politisk var lovet yderligere tilførsler af ”nye penge”.
Sultkatastrofen, som er under stærk opmarch i det sydlige Afrika, har mod slutningen af 2005 krævet og vil langt ind i 2006 kræve en ekstraordinær indsats af Folkekirkens Nødhjælp og vore partnere. Alene i Malawi lever 4 millioner på grænsen af hungersnød,
Der var store forventninger til FN-topmødet i september, som skulle sikre, at verdens lande er på rette kurs i forhold til at nå 2015-målene. Den nedslående konstatering er, at de rige lande ikke er parate til at indgå bindende aftaler, som skal sikre en opfyldelse af 2015-målene om bl.a. at halvere fattigdom i verden.
På verdenshandelens side var der også set frem til WTO topmødet i Hong Kong. Men også her lider man under nogle af de helt afgørende aktørers bagstræberiske holdninger.
Længe var der tvivl om, hvorvidt man kunne nå en fælles aftale, men gennem forhandlingerne, blev der filet så kraftigt, at alle kunne være med – med det resultat, at aftalen er så udvandet, at den ikke for alvor flytter noget.
På den hjemlige scene har året været præget af regeringens angreb på NGO-området. Først med et udspil til finansloven om at fjerne tilskuddet til oplysning. Regeringens forslag blev set som et opgør med en folkelig oplysningstradition og som et forsøg på at udvikle en statscentraliseret styring af u-landsoplysningen.
Forslaget faldt til alt held. Men blev så erstattet af et krav om egenfinansiering for rammeorganisationerne som blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis.
Det er indgreb, som vil betyde store ændringer i det danske u-landsmiljø; Flere blade og undervisningsmaterialer forsvinder, og fyringsrunderne er i gang i u-landsorganisationerne.
Det, som for alvor bekymrer er, at disse ændringer gennemføres uden nogen form for dialog mellem regeringen og NGOerne, og uden at regeringen har egentligt saglige belæg.
Når jeg her ved årsskiftet ser tilbage er der 3 følelser som trænger sig på:
Stor taknemmelighed over den massive folkelige opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for mennesker i nød.
Sorg over alle de mennesker, som døde eller mistede alt under en af de mange naturkatastrofer.
Skam og frustration over de manglende resultater ved internationale konferencer og den danske regerings fortsatte nedskæringer og udhulning af udviklingsbistanden – samtidig med at vi oplever et rekordoverskud på statsfinanserne på 51 milliarder kroner, slutter generalsekretær Henrik Stubkjær.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk