Nødhjælpen får indfriet erstatningskrav

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En hurtig indsats efter at den palæstinensiske menneskeretsorganisation, LAW, i 2003 blev grebet i svindel med bistandsmidler, betyder, at Folkekirkens Nødhjælps erstatningskrav nu er indfriet, skriver organisationen i en rundsendelse fredag.

Det drejer sig om et beløb på 62.000 US dollar – 372.000 kr.

I 2001 fik Folkekirkens Nødhjælp mistanke om uregelmæssigheder i regnskaberne hos en palæstinensisk samarbejdspartner, menneskeretsorganisationen LAW.

Det fik Folkekirkens Nødhjælp og andre støtteorganisationer til at iværksætte en revisionsundersøgelse, som bekræftede mistanken. I januar 2004 blev direktøren for LAW sigtet for svindel.

Folkekirkens Nødhjælps styrelse nedsatte straks et udvalg, som indledte forhandlinger om tilbagebetaling af den del af Folkekirkens Nødhjælps bevilling, LAW ikke havde redegjort tilfredsstillende for.

Senere på året besluttede Det Palæstinensiske Selvstyre at nedlægge LAW og at overdrage boet til en sagfører.

I oktober 2005 blev Folkekirkens Nødhjælps erstatningskrav mod LAW indfriet og det udstående beløb på 62.000 USD er udbetalt og går tilbage til den danske statskasse som ubrugt bistand.