Af Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp
Danmark har de seneste år lanceret en række gode og vigtige initiativer, hvor der sættes penge af til støtte til demokrati i arabiske lande og øget støtte til den private sektor i u-landene, samt initiativer mod terror og ekstrem fundamentalisme.
Problemet er bare, at pengene tages fra den samlede udviklingsbistand, og dermed bliver det direkte danske bidrag til at bekæmpe fattigdom mindre.
Folkekirkens Nødhjælp har gennemført en analyse af fattigdomsorienteringen i dansk udviklingsbistand.
Opgørelsen viser, at det – afhængig af tilgang – er mellem 18 og 26 procent af dansk udviklingsbistand, der i dag går til at udvikle den private sektor eller løse globale grænseoverskridende problemer som terror, sikkerhed, miljø, klimaproblemer, demokrati, flygtninge eller sygdomsepidemier.
Det betyder færre penge til den direkte indsats for at nå 2015-målene og bekæmpe fattigdommen.
2015-målene er gode, da de får fokus tilbage på det enkelte menneske, og det centrale bliver ikke kun hvor mange penge, vi giver til verdens fattige lande, men også på hvordan vi bruger pengene.
Analysen peger tillige på, at de centrale principper om fattigdomsfokus og partnerskab med verdens fattigste lande er under pres. Den indenrigspolitiske virkelighed og globaliseringens udfordringer præger dansk udviklingspolitik. Der er mere tilfældighed og mindre dialog.
Det er denne udhuling af penge og principper for fattigdomsbekæmpelse i dansk udviklingspolitik, som analysen sætter fokus på. På baggrund af analysen opfordrer Folkekirkens Nødhjælp til bedre fattigdomsanalyser, en opdeling af bistandsbudgettet og stærkere politisk diskussion og prioritering af fattigdomsbekæmpelsen.
Analysen kan læses på www.noedhjaelp.dk
Kilde: 92 gruppens nyhedsbrev – Miljø og Udvikling
