10 år med kirkeligt katastrofenetværk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det var en verden med stadigt flere komplicerede katastrofer, som for 10 år siden førte til, at det kirkelige katastrofenetværk, ACT (Action by Churches Together) blev dannet, skriver Folkekirkens Nødhjælp i sit seneste nyhedsbrev.

– Tilsammen udgør alle de kirkelige hjælpeorganisationers indsats nok den største katastrofeindsats i verden, når man lægger det sammen, forklarer informationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Thomas Ravn-Pedersen, og fortsætter:

– Men historisk set har indsatsen været fordelt på mange individuelle organisationer. Med ACT har vi fået muligheden for at samordne vores indsatser og dermed udgøre en mere handlekraftig organisation.

Han var med til at skabe ACT, der i dag har 126 medlemmer. Det er dels store kirkelige hjælpeorganisationer i den vestlige verden, der som Folkekirkens Nødhjælp ofte er operative i forbindelse med katastrofer, dels en række lokale kirkelige hjælpeorganisationer, som har kapacitet nok til at udføre hjælpearbejde i deres eget land.

Dette udgør en effektiv kombination. I mange tilfælde har lokale ACT-medlemmer kunnet rykke ud med få timers varsel vel vidende, at der i ACT-systemet har været penge nok til at indkøbe nødhjælpsforsyninger med det samme.

Hurtig hjælp er effektiv hjælp, men gennem ACT planlægger de kirkelige hjælpeorganisationer også den videre indsats, sådan at en genopbygning efter en katastrofe bliver forberedt på et tidligt tidspunkt i forløbet.

I de forløbne år har ACT været aktiv i over 70 lande.

Af større indsatser, hvor det kirkelige katastrofenetværk har været involveret, kan nævnes krigene på Balkan, oversvømmelserne i Mozambique, jordskælvet i Gujarat i Indien, orkanen Mitch i Mellemamerika og tsunamien i Syd- og Sydøstasien.

Kilde: www.noedhjaelp.dk