Stor konference mod landminer tirsdag på Christiansborg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den Internationale Landminedag markeres med en konference tirsdag i Landstingssalen på Christiansborg, skriver informationsmedarbejder Peter Høvring i det seneste nyhedsbrev fra Folkekirkens Nødhjælp.

Foreningen Danmark mod Landminer sætter på konferencen fokus på, hvordan det er gået i bestræbelserne på at gøre verden landminefri. På konferencen deltager udenrigsministeriet, repræsentanter fra dansk militær og fra organisationer, som er involveret i minerydning.

Folkekirkens Nødhjælp, der har en solid minerydningserfaring fra midten af 1990’erne, er også repræsenteret i panelet.

I 1999 underskrev Danmark sammen med mange andre lande Ottawa-konventionen mod landminer. Dermed forpligtede landene sig til at undlade at bruge antipersonel-miner i krigstid.

Aftalen indebærer også, at man afstår fra landminer, salg og opbevaring af landminer. Ydermere forpligtede de underskrivende lande sig til at rydde landminer på eget territorium inden for 10 år.

Praktisk:

Konferencen finder sted i Landstingssalen på Christiansborg, den 1. marts klokken 9.15–16.00. Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig på: [email protected]

Læs mere om minerydning på: www.noedhjaelp.dk/minerydning