Mellemfolkeligt Samvirke siger farvel til 2004 – et år med stærk debat om u-landenes forhold, men “desværre også et år, hvor fokus i højere grad er drejet over på vores egen sikkerhed end på fattigdom”.
Af Søren Hougaard, Mellemfolkeligt Samvirkes formand
Ikke siden Det Sociale Topmøde i København i 1995 har der været så meget debat i Danmark om u-landenes forhold, som tilfældet var i maj 2004, hvor den stort opsatte Copenhagen Consensus – kendt som Lomborgs konference – og den parallelle Global Ansvarlighed konference blev afholdt.
Copenhagen Consensus tog sit udgangspunkt i den rige verden. Hvordan kan det bedst betale sig for os at investere? En cost benefit tilgang, som blev kritiseret at Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og vores partnere i Syd. Men det aktive miljø omkring MS gik sammen med andre organisationer og sikrede heldigvis, at vi fik parallelkonferencen Global Ansvarlighed, som satte fokus på Syds dagsorden.
Spørgsmålet blev stillet, hvem der egentlig betaler til hvem? Og hvorvidt det er rimeligt, at den rige verden snyder u-landene i globaliseringens og frihandlens navn, således at langt flere penge går fra Syd til Nord end omvendt.
Debatten og den opmærksomhed, der kom på Danmarks forhold til u-landene, var et godt tegn.
Lige efter sommerferien fik u-landsbistanden så igen sin egen minister. Og endda Bertel Haarder, en minister i den tunge politiske vægtklasse. En minister, som er meget energisk og villig til at debattere i den danske offentlighed. Også dette har været særdeles positivt for den opmærksomhed, Danmarks forhold til udviklingslandene igen har fået.
Sikkerhed i højsædet
Men desværre var det også året hvor den danske udviklingsbistands fokus blev flyttet fra udelukkende at fokusere på fattigdomsbekæmpelse i verdens fattigste lande. 2004 blev året, da opmærksomheden i højere grad blev rettet mod vores egen sikkerhed og vores egen interesse i at bekæmpe det, vi betragter som terrortruslen. Nu skal bistandsbudgetterne også bruges til antiterror-aktiviteter i mellemindkomstlande, som f.eks. med Det Arabiske Initiativ.
Men for at dette ikke skal være nok, så skal bistandsbudgetterne nu også bruges til, at besættelsesstyrkerne i Irak kan udføre noget humanitært arbejde. Det sidste kan virke underligt i betragtning af, at u-landsbistandens budgetter er beskåret dramatisk siden 2001, og forsvarsbudgettet i samme periode er steget betydeligt. Men pengene til Irak tages underligt nok ikke fra forsvarsbudgettet.
I slutningen af året kom Regeringen så med en ny Afrika-strategi. Også den bærer præg af, at terrorbekæmpelse og den rige verdens sikkerhed er de bærende elementer.
MS må og skal markere sig
I 2004 kom MS sammen med Folkekirkens Nødhjælp i alvorligt blæsevejr fordi vi markerede vores holdninger i offentligheden. Dansk Folkeparti stillede spørgsmålstegn ved, om man kan modtage offentlige midler til udviklingsprogrammer, når man samtidig udtaler sig samfundskritisk i det offentlige rum.
I sandhed en kedelig udvikling i dansk politik. Uhyggeligt er det, at man i det nye årtusinde i Europa overhovedet kan stille spørgsmålstegn ved dette. Det bringer ubehagelige minder om 1930erne.
Folkelige organisationer som MS ikke alene kan udtale sig offentligt. Vi bør udtale os offentligt. Vi må og skal præge debatten. Ellers har vi ingen eksistensberettigelse.
Af gode grunde var vi nervøse ved, hvorvidt finanslovsforliget for 2005 ville indeholde en afstraffelse for vores åbenmundethed. Det skete heldigvis ikke.
Kort før jul udpegede bistandsministeren Danidas nye styrelse. Her blev Folkekirkens Nødhjælp og MS-repræsentanten i Danidas Styrelse hældt ud! MS har siddet i Danidas styrelse i mere end 40 år! Faktisk ligeså længe styrelsen har eksisteret.
Men det er værd at bemærke, at MS samtidig oplever en solid opbakning fra den danske befolkning. Dette har bl.a. vist sig ved at vores medlemstal er steget med 38 procent i løbet af 2004. Vi ligger nu væsentligt over de målsætninger, der blev sat for medlemstilvæksten i 2004.
Tingene hænger sammen
2004 slutter med en naturkatastrofe af ufatteligt omfang…Udover de menneskelige tragedier er mange fattiges livsgrundlag skyllet i havet. Jordskælvene og kæmpebølgerne er et eksempel på, at tingene hænger sammen i vores verden. Ting kan ikke ses isolerede. Vi er afhængige af hinanden. Vi har brug for hinanden. Og vi skal hjælpe hinanden.
Lad Danmark være et foregangsland for denne indstilling!
