10 dræbte, 45 sårede, 31 anholdte, nedbrændte huse og ejendele, journalister, der har fået bank og frastjålet deres dokumenationsmateriale.
Sådan ser bundlinjen ud, efter at omkring 2.000 politifolk og soldater med en dommerkendelse i hånden stormede farmen Nueva Linda i slutningen af august. Farmen – eller godset – der ejes af 2 spaniere og bl.a. havde 5.000 stykker kvæg, ligger i Champerico i det vestlige Guatemala, hvor der er mange konflikter om jord, skriver journalist Linda Nordahl Jakobsen i en presserundsendelse fra Folkekirkens Nødhjælp.
7 af de dræbte var jordbesættere, mens 3 politifolk også blev dræbt under politiaktionen, som blev fordømt af alle bonde- og menneskeretsorganisationer i det mellemamerikanske land. Medlemmer af Kongressen har også i en udtalelse fordømt politiets “forfejlede fremgangsmåde.”
Ejerforholdet til jord i Guatemala er et af de mest skæve i verden. Mens mere end en million familier i landområderne kun har tilsammen ca. 20 procent af al landbrugsjord, sidder omkring 2.000 familier (kvægfarmere, kaffe- og plantageejere og storgodsejere) på 70 procent af landbrugsjorden.
Jordbesætteres skæbne ukendt
3 journalister, der var til stede på Nueva Linda under politiaktionen, har berettet, at 3 af jordbesætterne blev “henrettet” af politiet, mens flere af de overlevende jordbesættere mener, at de 40 “forsvundne” jordbesættere kan være smidt i en eller flere vilkårlige massegrave i området.
Guatemalas Ombudsmand for menneskerettigheder er gået ind i sagen. Sammen med 3 kongresmedlemmer har han været på Nueva Linda for at finde ud af, om der lå dræbte gemt. De fandt ingen massegrave, men et mindre våbenarsenal og en septikbrønd, hvor der var kørt noget tungt maskinel hen over, hvilket har skabt nye spekulationer om, hvorvidt flere dræbte er gemt af vejen, skriver det uafhængige nyhedsbrev Inforpress.
De fleste civilsamfundsorganisationer ser den blodige aktion mod jordbesætterne på Nueva Linda som endnu et eksempel på, at den ulige fordeling af jord i Guatemala er en ulmende vulkan, der kan gå i udbrud når som helst. Der er mindst 150 andre jordbesættelser rundt omkring i landet – mange af dem har stået på i flere år.
Indenrigsminister Carlos Vielmann har betegnet jordbesætterne på Nueva Linda som “kriminelle bander.”
Bonde- og menneskeretsorganisationer siger, at konflikten udspringer af myndighedernes manglende retshåndhævelse – og manglende evne til at løse konflikten om jord i landet.
– Denne konflikt er en konsekvens af statens manglende evne til at håndtere problemet med adgang til landbrugsjorden. Tendensen er, at de fattige småbønders kamp for retten til jord kriminaliseres i stedet for, at man anerkender deres rettigheder som arbejdstagere og deres historiske ret til jorden, hedder det i en udtalelse fra Plataforma Agraria.
Plataforma Agraria er et netværk af bonde- og menneskeretsorganisationer, som er fortaler for de fattige småbønder og en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Guatemala.
Leder forsvundet
De omkring 500 småbønder besatte farmen Nueva Linda for et år siden. I første omgang med et krav om, at myndighederne efterforskede bortførelsen af deres leder Hector Rene Reyes.
Han “forsvandt” i september sidste år. Formentligt blev han bortført og dræbt af det private vagtkorps, som godsjeren havde på Nueva Linda. Men myndighederne har aldrig efterforsket hans forsvinden og i øvrigt ikke ønsket at tale med jordbesætterne.
Sam Colop, der er kommentator i avisen La Prensa, skriver, at “det står helt klart, at ikke alle er lige for loven i Guatemala – især ikke når det drejer sig om de fattige”. Han nævner som eksempel, at (den nuværende) Berger-regering gerne går i forhandlinger med andre grupper, der har forbrudt sig mod loven – eksempelvis tidligere civilpatruljefolk (ex-pacerne) og unge bandemedlemmer.
– Men da denne sag drejer sig om småbønder og mayaindianere, som har begået den forbrydelse at invadere privat ejendom, reagerer regeringen og myndighederne, som jo også styres af en godsejer (præsident Berger, red.) prompte med for enhver pris at forsvare den private ejendomsret, skriver han i sin kommentar.
Han mener, at selv om jordbesætterne har forbrudt sig mod loven ved at besætte godset, “retfærdiggøre det ikke, at politiet slår dem ihjel eller gennemfører vilkårlige henrettelser.”
Bevæbnede vagter
Bønderne besatte også farmen, fordi de havde fået nok af den behandling, som godsejeren og hans bevæbnede vagter udsatte dem for.
De skulle bl.a. betale 1000 quetzales i leje for deres jordlod, udføre arbejde på farmen, som de ikke blev betalt for, og de bevæbnede vagter gik ind i deres huse som det passede dem – angiveligt for at tjekke, om bønderne havde hugget afgrøder fra godsejeren, fortæller 2 kvinder, som var blandt jordbesætterne.
– Vagterne kastede sig over os, når det passede dem, eller når de kom forbi i deres bil. De ydmygede os. Men vi mam-indianere har også rettigheder, dette er vores jord, siger Alicia Carreto til nyhedsbrevet El Informador Rural, som Plataforma Agraria udgiver. Hun var en af de 500 jordbesættere på Nueva Linda, som politi og militær satte ud med vold den 31. august, anfører Linda Nordahl Jakobsen.
